Skip to main content

6 ugers reglen

Planlæg udsætningsdatoen ned til mindste detalje, og sørg for at alle fasankyllingerne er udsat inden middag

Lige så snart fasankyllingerne bliver lukket ud i den engelske voliere, bør de virke livlige, energiske og nysgerrige. De bør gå i gang med at nippe til grønne skud i volieren, og de skal i hvert fald ikke stå og hænge, virke trætte, ugidelige eller udvise en adfærd som indikerer, at de ikke er kernesunde. Efter lidt tid skulle fasankyllingerne gerne samle sig omkring tamhønsene, som jeg vil anbefale bliver sat i mindre bure. Når man efter et par timer kommer tilbage til den engelske voliere, skulle alle fasankyllingerne gerne, med en livlig pippen, opholde sig ved fodersporet som er udlagt mellem de 2 bure med tamhøns. Udover frisk foder skal fasankyllingerne selvfølgelig også have adgang til frisk vand.

I lovteksten omhandlende det man i daglig tale kalder “6 ugers reglen” står der:

Udsætning

Opdrættet skal afsluttes og fugle, der udsættes, skal udsættes senest, når de når 6 ugers alderen, medmindre der hersker ganske særlige klimamæssige forhold, der kunne være til skade for fuglenes sundhed og velfærd, og som betinger, at udsætningen må udskydes. Hvis udsætningen må udskydes, skal fuglene sættes ud lige så snart forholdene atter er til det.

Derudover skal man også kende til reglen om:

6 ugers reglen

I lovteksten omhandlende Opdræt af fjervildt kan man finde “6 ugers reglen”, som den i daglig tale kaldes.

“6 ugers reglen” er et lovkrav og skal selvfølgelig overholdes, når man udsætter fasaner. Dette betyder at såfremt man vil udsætte fasaner i naturen, med jagt på disse i det pågældende år, skal fasankyllingerne udsættes før de aldersmæssigt bliver seks uger og én dag gamle.

Fasaner skal være udsat senest en måned før, der lovligt kan drives jagt på dem.

Fortolkningen:

Mens fasankyllingerne opholder sig hos vildtopdrætteren, er de i juridisk forstand at betragte som husdyr, og husdyr må holdes indespærret hele året.

Når man har bestilt fasankyllinger hos en vildtopdrætter, og disse forlader vildtopdrætterens adresse som 6 ugers fasankyllinger, betragtes de ikke længere som husdyr – men som vildt.

Dette betyder, at når 6 ugers fasankyllinger når ankommer til reviret, hvor de skal udsættes, ændre status fra «husdyr» til «vildt» og derfor i juridisk forstand er at betragte som vildt.

I henhold til lovteksten omhandlende “6 ugers reglen”, skal fasankyllingerne (vildt) udsættes senest, når de er 6 uger gamle. Udsætter man fasankyllingerne i en engelsk voliere, er dette også i orden, da en engelsk voliere (i juridisk forstand) betragtes som natur/den frie vildtbane.

Mange steder bruger man stadig det, man kalder en “udsætningsvoliere” (indervoliere), hvilket er en hermetisk lukket mindre voliere, hvor fasankyllingerne ikke kan komme ud. Denne “udsætningsvoliere” har man ofte stående inde i en stor engelsk voliere, og her kan man lade fasankyllingerne gå i nogle få timer, før man lukker dem ud i små hold, indtil alle fasankyllingerne er lukket ud af “udsætningsvolieren”.

Alle de leverede 6 ugers fasankyllinger skal være lukket ud af “udsætningsvolieren” samme dag, de er blevet leveret fra vildtopdrætteren.

Hvis man vælger at lade f.eks. halvdelen af de leverede 6 ugers fasankyllinger blive inde i den hermetisk lukket “udsætningsvoliere”, er dette kun lovligt, såfremt de fremadrettet holdes indespærret i “udsætningsvolieren” gennem hele jagtsæsonen, og først lukkes ud efter sidste lovlige jagtdag på fasaner i det pågældende jagtår. Dette er lovligt, fordi der lovgivningsmæssigt ikke stilles krav til, hvor man på matriklen må/og kan holde husdyr/fjerkræ.

Hvis man derimod har en plan om at lade en del af de leverede 6 ugers fasankyllinger, blive inde i “udsætningsvolieren” (hvor de kan virke som «kaldefugle», som man kender det fra agerhøns), og løbende over nogle dage, uger eller måneder lukker dem ud af “udsætningsvolieren”, er dette en klokkeklar overtrædelse af gældende lovgivning. Dette kan få alvorlige konsekvenser for jordejeren, skytten/fodermesteren, jægerne og på længere sigt jagtens fremtid i Danmark.

Hvis man ikke kan holde sine fasankyllinger på udsætningspladsen i ugerne efter de er udsat, findes der ingen genveje, som f.eks. at holde fasankyllingerne indespærret i en “udsætningsvoliere”. Udsætningspladsen mangler formentlig flere nødvendige ting eller forhold som læ, lysspor, solpletter, dække mod dårligt vejrlig, balesteder, kråseflint, dækning for rovfugle, gode vildtagre eller noget helt andet.

Selvom “6 ugers reglen” blev indført for ca. 10 år siden, er den desværre endnu ikke blevet formidlet ud til alle, som udsætter fasaner i den danske fauna. Der findes desværre stadig jagtkonsortier, som hænger fast ved gamle forældede udsætningsmetoder (hvor man holder udsatte fasankyllinger indespærret i indervolierer efter fasankyllingerne er udsat som seks-ugers fasankyllinger), og derfor ikke overholder “6 ugers reglen”.

Via et anonymt tip, blev jeg bekendt med at der fandtes et jagtkonsortium på Sjælland, hvor man på det lejede jagtrevir havde tilsidesat samtlige lovmæssige og etiske regelsæt i en sådan grad, at man som jæger måtte græmmes.

Jeg opsøgte stedet den 17. september og blev chokeret over, hvad jeg fandt i skoven - vel og mærke blot ved at følge de alm. stier og veje i skoven.

Blot 13 dage før fasanjagtens begyndelse gik disse fasaner stadig inde i en hermetisk lukket voliere, uden mulighed for at komme ud i den fri natur, som de skulle have haft mulighed for, fra da de var 6 uger gamle.

Jeg har efterfølgende haft kontakt til en jæger, som har været med på jagt det pågældende sted. Han var bestemt heller ikke begejstret for, det han så på jagtdagen. Han beretter om stumphalede fasaner eller fasaner helt uden halefjer, som dårlig nok kunne flyve de 80-90 meter tilbage til skoven fra den remisse, de var blevet drevet op fra. Da fasanerne havde svært ved at flyve, tog de heller ingen højde. Dette resulterede i, at fasanerne i ganske få meters højde kom flyvende mod jagtgæsterne, som var sat af ved skovkanten.

Når man vælger at udsætte fasaner på denne måde, kan det kun være et udtryk for afmagt og manglende viden om, hvad man har med at gøre, og heldigvis er det ikke denne fremgangsmåde andre ansvarsbevidste jægere benytter sig af, når de udsætter fasaner.