Skip to main content

Bogen JAGTFASANEN, Opdræt, Udsætning, Jagt

En omfattende og praksisorienteret håndbog om fasanen, dens opdræt, udsætning, vildtpleje, tilrettelæggelse af fasanjagter og afvikling af disse med fokus på kvalitet og dyrevelfærd

Hvordan skaber man de bedste betingelser for en vellykket fasanudsætning? Hvordan sikrer man, at fasanerne trives og bliver på reviret? Og hvordan planlægger og gennemfører man en vellykket fasanjagt, hvor både vildtpleje, jagtlig kvalitet og økonomi går op i en højere enhed?

Det er blot nogle af de mange spørgsmål, der bliver grundigt behandlet i bogen:
JAGTFASANEN – Opdræt, Udsætning og Jagt.

Da jeg begyndte min karriere som professionel skytte, savnede jeg en samlet og praktisk anvendelig håndbog om fasanopdræt, udsætning, vildtpleje, tilrettelæggelse af fasanjagter og afvikling af disse med fokus på kvalitet og dyrevelfærd.

.En bog, der ikke blot beskrev teorien, men også forklarede, hvordan arbejdet udføres i praksis – og hvorfor nogle metoder giver bedre resultater end andre.

Bogen JAGTFASANEN bygger på mere end 30 års professionelt og intensivt arbejde med fasaner, vildtpleje og jagtforvaltning.

  • Hvor skal jeg købe mine fasankyllinger?
    Hvordan skal en engelsk voliere konstrueres?
  • Hvordan passes og plejes fasankyllingerne?
  • Hvilke sygdomme skal der holdes øje med?
  • Hvordan bekæmpes prædatorer?
  • Hvad skal man fodre fasanerne med?
  • Hvad koster det egentlig at lave en fasan?
  • Hvordan indretter man reviret?
  • Hvilke vildtagre skal man vælge?
  • Hvordan optimeres fasanjagterne?
  • Hvordan påvirker vejret fasanerne?
  • Hvordan holder man fasanerne på reviret?
  • Bogens indhold tager udgangspunkt i mine egne erfaringer fra det daglige arbejde som professionel skytte – fra opdræt af daggamle fasankyllinger til udsætning, fodring, etablering af egnede biotoper samt planlægning, budgettering og gennemførelse af klapjagter.

    Undervejs gennemgås ikke blot de metoder, der har vist sig effektive, men også de fejl og udfordringer, som kan få afgørende betydning for resultatet.

    Uanset om du arbejder som professionel skytte, forvalter et større jagtrevir eller er medlem af et mindre jagtkonsortium, vil du kunne finde værdifuld viden og konkrete anvisninger, der kan omsættes direkte til arbejdet på dit eget revir.

    Bogen henvender sig både til den erfarne fasanopdrætter, som ønsker at optimere sine resultater, og til jægeren, der gerne vil opbygge en større forståelse for fasanens biologi, behov og forvaltning.

    JAGTFASANEN er kort sagt skrevet til dem, der ønsker mere end blot at gå på fasanjagt – nemlig at forstå og mestre det arbejde, der ligger bag en vellykket fasanjagt.