Ønsker man på landbrugsejendomme at udsætte flere fugle, kommer reglerne om biotopplaner i spil.
Med en godkendt og gennemført biotopplan kan der som udgangspunkt udsættes op til 7 fasaner eller agerhøns pr. hektar, dog maksimalt 4 agerhøns pr. hektar.
Reglerne giver desuden mulighed for at udsætte mere end 7 fugle pr. hektar. Har ejendommen forud for en 5-årig biotopplan anmeldt og gennemført en biotopplan i de foregående to år, kan der under særlige betingelser udsættes mellem 8 og 12 fugle pr. hektar.
Hvor mange fugle der kan udsættes, afhænger i disse tilfælde af, hvor mange point biotopplanens tiltag opnår:
- 110 point giver mulighed for op til 8 fugle pr. hektar.
- 120 point giver mulighed for op til 9 fugle pr. hektar.
- 130 point giver mulighed for op til 10 fugle pr. hektar.
- 140 point giver mulighed for op til 11 fugle pr. hektar.
- 150 point giver mulighed for op til 12 fugle pr. hektar.
Ved udsætning af 8-12 fugle pr. hektar stilles der særlige krav til den 5-årige biotopplan og til de tiltag, som ligger ud over planens grundlæggende pointkrav.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne ikke alene handler om, hvor mange hektar man råder over. En biotopplan-ejendom skal bestå af sammenhængende arealer, og reglerne fastlægger, hvilke arealer der kan indgå ved beregningen af det tilladte antal udsatte fugle.
Biotopplanen kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer eller bruger, når arealerne er sammenhængende. Arealerne må som udgangspunkt ikke være adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses.
Udsætning af mere end 100 fugle forudsætter desuden, at den ansvarlige for udsætningen har gennemført det krævede kursus om udsætning af fuglevildt.
Hvad er formålet med biotopplanerne
En biotopplan skal ikke blot gøre det muligt at udsætte flere fasaner. Det grundlæggende formål er at etablere nye eller forbedre eksisterende biotoper og dermed øge omfanget og kvaliteten af levestederne for de vildtlevende fugle og pattedyr.
Samtidig skal tiltagene forbedre livsvilkårene for den naturlige flora og fauna på ejendommen.
Biotopplantiltagene skal derfor placeres, hvor de reelt forbedrer naturindholdet. Der skal blandt andet tages hensyn til sol- og læforhold, og tiltagene kan eksempelvis bruges til at skabe forbindelser mellem eksisterende levesteder eller understøtte levende hegn, skovbryn, markskel, vandløb og vådområder.
Biotopplanens tiltag skal målrettes mindst fire arter eller artsgrupper, hvoraf mindst to skal være ikke-jagtbare.
Set fra fasanforvaltningens side kan mange af disse tiltag samtidig have stor værdi. Insektvolde, vegetationsstriber, levende hegn, træ- og buskbevoksninger, barjordsstriber, søer og andre naturtiltag kan skabe føde, skjul, læ og ynglemuligheder – ikke alene for fasanerne, men for en lang række andre arter på reviret.
Hvordan laves biotopplaner
En biotopplan kan gælde i henholdsvis 1, 3 eller 5 år.
Planen udarbejdes for den pågældende biotopplan-ejendom og skal blandt andet vise ejendommens samlede areal og de biotopforbedrende tiltag, der gennemføres eller planlægges.
Tiltagene skal indtegnes på opdaterede markkort og beskrives og nummereres. For hvert tiltag skal blandt andet størrelse, areal, antal eller længde fremgå.
Biotopplansystemet bygger på et pointsystem, hvor forskellige naturforbedrende tiltag giver et bestemt antal point. Det kan blandt andet være vegetationsstriber, insektvolde, barjordsstriber, kyllingestriber, lærkepletter, vibelavninger, levende hegn, træ- og buskbevoksninger, søer, stenbunker og andre tiltag, som forbedrer forholdene for vildtet og den øvrige natur.
En 1-årig biotopplan skal som udgangspunkt opnå mindst 100 point, mens en 3-årig biotopplan skal opnå mindst 85 point.
Der skal anvendes mindst tre forskellige tiltag for at opfylde det almindelige pointkrav.
Ønsker man at benytte reglerne, der giver mulighed for at udsætte 8-12 fugle pr. hektar, kræves en 5-årig biotopplan, hvor der etableres yderligere flerårige biotopforbedringer. Jo flere point planen opnår fra 110 til 150 point, desto flere fugle kan der efter reglerne udsættes pr. hektar.
Biotopplanen skal anmeldes digitalt inden den 1. maj, og de tiltag, der indgår i planen, skal være gennemført i naturen senest den 1. juni i ansøgningsåret.
Når fasanerne eller agerhønsene efterfølgende udsættes, skal udsætningen indberettes digitalt senest én uge efter udsætningen.
Det er derfor en god idé at planlægge biotopplanen i god tid. En gennemtænkt biotopplan bør efter min mening ikke alene betragtes som noget, man laver for at få lov til at udsætte et bestemt antal fasaner. De rigtige tiltag kan samtidig være med til at forbedre selve reviret og skabe bedre levevilkår for både de udsatte fasaner, den naturlige vildtbestand og den øvrige fauna.