Der kan være tale om en lang række af forskellige belastende ting, som hver især kan virke betydningsløse, men hvor den samlede sum af belastninger gør, at bakterierne kan give problemer. Der kan f.eks. være tale om ting som; dårlig hygiejne, dårlig pasning, høj belægning, dårligt bundmiljø i voliere, dårlig klimastyring, træk, mangel på kråsemateriale, mangel på vand, stress fra larm eller hård håndtering samt andre infektioner som svækker fuglene (f.eks. Rotavirus), og specielt opleves tilstanden ikke sjældent efter en periode med dårligt vejr. Endelig er der set sygdomsudbrud efter tildeling af vand med et højt colibakterie indhold.
E.coli kan give problemer for fuglene på flere niveauer. De kan lokalt i tarmen forstyrre den normale tarmflora og på den måde resultere i diarre, eller de kan optræde i form af toxinproducerende E.coli, hvor bakterien laver et toxin = giftstof, som komplicerer symptombilledet. Endeligt kan der optræde Coliseptikæmi (blodforgiftning” med colibakterier).
Denne tilstand kan ses hos alle dyr i alle aldre, men optræder hyppigst hos fasankyllinger i de første to leveuger.
Tendensen til udbrud af sygdom pga. E.coli i fasankyllingeopdræt er klart størst i de sidste hold kyllinger, sidst på sæsonen eller i de sene hold kyllinger, i opdræt med flere hold kyllinger efter hinanden. Dette skyldes flere ting. Dels at der, på trods af intensiv indsats, altid vil ske en stigning af smittepres gennem sæsonen (og måske samtidig en stigning i de belastende faktorer, da sæsonen “slider på både mandskab, hygiejneniveau og grej).
Symptombilledet ved sygdom som følge af “colibakterier”, kan variere lige fra stor dødelighed uden forudgående symptomer til mindre dødelighed, hvor de smittede fugle bliver sløve, får nedsat ædelyst og bare står i hjørnerne af husene/voliererne med løftet fjerdragt. Mange af de smittede fugle må pga. utrivelighed senere aflives selv efter rettidig og korrekt medicinering. Ofte rammes ca. 50% af fuglene, mens kun ca. 5-10% dør.
Obduktionen kan tit variere meget, og den er på ingen måde typisk. Der kan findes alt fra svag tarmbetændelse over tegn på dehydrering og forgiftning til fund, der leder tanken hen på coliseptikæmi. I sidstnævnte tilfælde ses det ofte, at organerne i bughulen nærmest er sammenhæftet af et tykt lag limagtig substans (=fibrin). De samme forandringer kan ses i hjertesækken. En endelig diagnose kræver undersøgelse på et laboratorium.
Der behandles efter resistensbestemmelse med et egnet antibiotikum.
Desuden udbedres enhver mangel ved den daglige pasning. Milde udbrud af infektion med E.coli i opdrættet kan ofte minimeres ved at behandle med et egnet probiotika i foder eller vand. Ved at give kyllingerne et tilskud af stabile mælkesyrebakterier kan man ofte udkonkurrer E.coli i dyrenes tarmsystem og derved undgå brug af antibiotika. Tilskud af probiotika bør altid ske i de første døgn af kyllingernes liv og altid efter antibiotikabehandling.
Efter klækning er det specielt vigtigt at bruge probiotika i systemer, hvor kyllingerne anbringes i miljøer, hvor det ikke bruges materialer med naturlige bakterier. Kyllingerne klækkes uden bakterier i tarmsystemet, og når de begynder at søge foder, vil deres tarmsystem koloniseres med de første og de bedste bakterier, de møder. Hvis der bruges sterile materialer i bunden af opdrættet (pap eller spåner), er der en risiko for at de første bakterier kyllingen møder, er dem fra passerens støvler eller beskidte hænder. Disse er ofte af typen E.coli, og så er problemet aktuelt fra dag ét i kyllingens liv. Benyttes denne type bundmateriale, er det særligt vigtigt at bruge probiotika.
En anden situation hvor probiotika er meget vigtig er efter behandling med antibiotika. Når der behandles med antibiotika, dræber man ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier men i høj grad også alle de gavnlige. Da bakterier af E.coli typen ofte opformerer sig bedre og mere effektivt end de gode, gavnlige bakterier, risikerer man, at man i perioden efter behandlingen får en fortsat øget dødelighed pga. infektion med E.coli. Den belastende faktor er altså her den behandling, som egentlig skulle rede fuglene.
Colibakterier medvirker desuden ofte ved blommesæk infektioner, ved infektioner på navlestedet samt i øvrigt ved en lang række andre infektioner, hvor denne bakterie kan optræde sekundært til infektioner med en lang række af vira, mycoplasmer eller bakterier.