Det er kun på morgen- og aftentilsynet, at jeg går hele vejen rundt om den engelske voliere, for at få de fugle som evt. er udenfor volieren drevet ind igen.
Jeg kender en skytte, som det meste af natten kører tilsyn omkring alle udsætningspladserne, udover de daglige tilsyn og andre gøremål i jagtvæsenet. Denne skytte er meget træt i starten af udsætningssæsonen, grundet den manglende søvn, men han er også forskånet for de store angreb på hans udsætningspladser, og hans ihærdighed bliver heldigvis belønnet i sidste ende.
I perioden umiddelbart efter fasankyllingerne er sat ud, fodrer jeg to gange pr. dag, og senere hvis det regner, fodrer jeg altid to gange om dagen. Der er ingen tvivl om, at fodring om morgenen og igen over middag er det optimale, da man på denne måde får aktiveret fasankyllingerne mere, end hvis der kun fodres én gang pr. dag. Dette kræver dog at man har de tidsmæssige ressourcer til dette.
Efter fire daglige tilsyn pr. dag i den første uge udfører jeg i de næste uger tre tilsyn pr. udsætningsplads pr. dag, fordelt på morgen, middag og aften, hvoraf morgen og aftentilsynet er obligatorisk pga. tamhønsene i burene.
Formålet med tilsynet på en udsætningsplads er følgende:
- Hurtigt at få øje på evt. sygdomme hos fasankyllingerne.
- Sikre at der ikke har været angreb fra prædatorer.
- Opsamle evt. døde fasankyllinger.
- Få evt. fasankyllinger udenfor hegnet gået indenfor.
- Sikre at hegnet hele vejen rundt er tæt.
- Sikre at der hele tiden er maksimal styrke på El-hegnet.
- Sikre at alle afværgeredskaber virker.
- Tjekke evt. fælder i.f.m. udsætningspladsen.
- Sikre at der hele tiden er adgang til frisk vand.
- Fodre på ét eller begge tilsyn.
Hver har sin måde at udføre tilsyn med udsætningspladsen på, og man får i løbet af få dage sat det i system, så det passer til en.
Når jeg ankommer til en udsætningsplads, parkerer jeg bilen, gatoren eller atv›en det samme sted hver eneste gang. Man er altid ekstra opmærksom på morgentilsynet, da man er spændt på, om der har været angreb fra prædatorer i løbet af natten. Har det regnet kraftigt det meste af natten er man også spændt på, hvordan fasankyllingerne har taget dette. Denne bekymring har man dog kun i de første uger, efter de er blevet sat ud.
Straks jeg ankommer til udsætningspladsen, begynder jeg at fløjte og står stille og studerer/kigger ind til fuglene. Allerede her han man se, om der er ro på pladsen. Er pladsen ryddet og sidder fuglene inde under træer og buske, er de bange for noget. Selvom jeg her beskriver det værste scenarie, skal jeg huske at indskyde, at der som regel er ro på udsætningspladsen, når man kommer. Mens jeg stadig står og fløjter, kigger jeg på så mange fasankyllinger som muligt, for at se om de er trygge og rolige.
Der må gerne være livlig aktivitet på udsætningspladsen, og når fasankyllingerne først har lært at genkende lyden af bilen, kombineret med fløjtesignalerne, skulle de gerne komme en i møde, da de er blevet trygge ved ens tilstedeværelse, og ved at de skal fodres.
Jeg starter ikke med at gå ind på udsætningspladsen men smider lige en øsefuld foder over hegnet, så de fasankyllinger, som har reageret hurtigt og positivt på min ankomst straks bliver belønnet.
Jeg tjekker om der er fuld power på el-hegnet, så jeg inden min gang rundt langs den engelske voliere, ved om jeg evt. skal finde årsagen til den manglende eller ringe power på elhegnet. Jeg har valgt altid at gå højre om min udsætningsplads, og mens jeg bevæger mig stille og roligt rundt, fløjter jeg stadig, mens jeg kigger ind på udsætningspladsen, udelukkende for at studere fasankyllingernes ve og vel.
De fasankyllinger som evt. går udenfor udsætningspladsen gennes stille og roligt frem foran mig, indtil de kommer til en sluse, som de gerne skulle gå ind ad. Man vil opdage, at man faktisk med ganske få bevægelser kan “styre” de fasankyllinger, som man har gående foran sig på vejen rundt om udsætningspladsen, da de reagerer på selv de mindste bevægelser, man udfører med krop og arme.
Når jeg har været hele vejen rundt om udsætningspladsen, åbner jeg lågen/hegnet og går ind på udsætningspladsen hvor jeg fodrer og giver frisk vand.
Under færden inde i udsætningen kigger jeg specielt efter tegn på sygdom:
- Fasankyllinger som står stille og putter sig.
- Fasankyllinger hvor fjerene stritter.
- Ændringer i fuglenes vejrtrækning.
- Hvis de gaber og slår med hovedet (Gapes).
- Ændringer i afføringens farve og konsistens.
- Ændret adfærd og evt. øget dødelighed.
Hvis man registrere det mindste tegn på sygdom, skal man holde ekstra øje med fasankyllingerne og evt. kontakte dyrlægen. Er man ny i faget, må man hellere ringe en gang for meget end én gang for lidt, da dette ellers kan koste mange døde fasankyllinger de næste par dage.
Selvom det koster lidt, har jeg altid, hvis jeg har været i tvivl, taget nogle af de døde eller svækkede fasankyllinger med til dyrlægen. De svækkede fasankyllinger er rimelig nemme at fange med en «ketcher» og kan man fange en fasankylling på jorden med de bare hænder, er der helt sikkert noget galt med den. Dyrlægen kan obducere fasankyllingen umiddelbart efter hans har aflivet den. De levende men svækkede fasankyllinger er vigtige for dyrlægen at undersøge. Det er nemlig ikke sikkert at alle sygdomme eller dødsårsager, kan findes under en obduktion af en fasankylling, som har været død i adskillige timer, derfor er de svækkede fasankyllinger en hjælp for dyrlægen, når han skal finde ud af hvad der er galt.
Vær opmærksom på at udsatte fasankyllinger ikke må medicineres.
Vandingsanlæg af den ene eller anden type, tjekkes hver dag for at evt. nipler ikke er tilstoppet.
På små udsætningspladsen, eller revirer hvor man ikke udsætter særlig mange fugle, kan den daglige vanding gives i vandfade.
De baljer, jeg giver vand i, tømmes dagligt for gammelt vand, så jeg er sikker på at der hver dag er helt frisk vand til fasankyllingerne. Hver 3-4 dag tager jeg en opvaskebørste med, og får skuret evt. alger og andet skidt af vandbaljerne med opvaskebørsten.
Evt. døde fasankyllinger samles sammen og fjernes fra udsætningen.
Den samme fremgangsmåde bruges på alle udsætningspladserne.
Da medicinering ikke er tilladt på udsætningspladsen er hygiejnen og fasankyllingernes ve og vel uhyre vigtig.