Skip to main content

Dødelighed i opdrættet

En fasankylling kan dø på 1.000 måder, og tro mig - den prøver dem alle sammen

Dødeligheden i opdrætte kan variere meget fra år til år, fra hold til hold, fra rum til rum eller fra hus til hus. Man skal selvfølgelig stræbe efter en dødelighed på 0%, men dette er ligesom på den frie vildtbane ikke muligt.

Når jeg kigger i mine notater, kan jeg se, at jeg en enkelt gang har kørt et hold fasankyllinger igennem med en dødelighed på kun 4%, men dette var også et enkeltstående tilfælde, ellers lå min dødelighed fra omkring 7% til 12%. Hvis jeg fik sygdom i opdrættet kunne jeg komme op på en dødelighed på hele 26% på nogle af holdende.

Som det gerne skulle fremgå af ovenstående, er det ikke muligt at forudsige, hvor stor en dødelighed man ender op med. I forbindelse planlægningen af mine opdræt kalkulerede jeg med en dødelighed på 10-15%.

Efter klækningen er fasankyllingerne meget afhængig af varmen, og vi ved med sikkerhed, at man på tredjedøgnet efter fasankyllingerne er klækket får afklaret, hvor mange fasankyllinger, der er kommet ordentlig i gang med fødeindtaget. Vi kan ikke umiddelbart se det på dem, men de fasankyllinger, som ikke er kommet i gang med at indtage føde, vil dø i løbet af det fjerde døgn.

Årsagen til at fasankyllingerne ikke dør på første- eller anden dagen er, at de fra naturens side er udstyret med det vi kan kalde en slags “madpakke”. Denne “madpakke” udgør en rest af blommesækken, som fasankyllingerne stadig har i sig, og som de efter klækningen kan overleve nogle dage på. Specielt indholdet af fedt og proteiner fra blommesækken, er meget vigtigt for fasankyllingen efter klækningen. Det meste af fedtindholdet udnyttes det første døgn, mens proteinindholdet gradvist udnyttes indenfor de første 3 døgn.

Sygdom i opdrættet kan opstå ved en for høj belægning, dårlig pasning, dårligt klimastyring, træk, dårligt bundmateriale i volierer, mangel på kråse materiale, dårlig hygiejne, støj m.m.

Ved al omgang med fasankyllinger er hygiejnen ét af nøgleordene.

  • Opret en barriere mellem de æglæggende avlsfasaner og den øvrige del af jagtvæsenet.

  • Sørg for at rotter og mus er bekæmpet.

  • Sørg for rengjorte og desinficerede flader i ægvaskerum og ægopbevaringsrum.

  • Vask altid hænder inden rugeæg håndteres.

  • Brug støvlebade eller skift støvler inden du går ind til fuglene.

  • Sørg for at holde værktøj, skovle, spande, foderøser, fangstnet m.m. væk fra kyllinge-afdelingen.

  • Fjern dagligt så meget gødning som muligt med rive og skovl.

  • Brug gødningsriste under vanderne og foderautomaterne, da de er med til at holde afstand til gødningen og dermed til evt. smitstoffer.

  • Rengør og vask vandautomater med desinfektionsmidler mindst en gang pr. uge.

  • Fjern straks døde fasaner, og destruer dem forsvarligt efter gældende regler.

  • Undgå besøg i opdrættet af personer, der har med andet fjerkræ at gøre.