Skip to main content

Dødfundet vildt

Dødfundne vilde dyr (faldvildt) undersøges ved DTU Veterinærinstituttets afdeling i København som led i overvågningen af sygdomme hos vilde dyr i Danmark. Faldvildtundersøgelserne udgør den såkaldte passive overvågning af vildtsygdomme i Danmark. Herudover registreres i forbindelse med faldvildtundersøgelserne forekomst af invasive arter (f.eks. mårhunde). Finder du vilde dyr med tegn på sygdom – eller har du mistanke om sygdom eller øget dødelighed i lokale vildtbestande, er du også meget velkommen til at kontakte www.vildtsundhed.dk.

Enhver kan indsende vildt til undersøgelse. Vildtet undersøges i henhold til laboratoriets vurdering, og undersøgelserne er gratis.

HUSK:

Ved indsendelse af dødt vildt til undersøgelse på et laboratorium er det vigtigt at huske på, at vildt meget hurtigt går i forrådnelse. Det er derfor meget vigtigt at de døde fugle nedkøles hurtigst muligt efter dødens indtræden, og at de under forsendelsen holdes nedkølede med et eller flere køleelementer (eller bare isklumper indpakket i et par poser).

  1. Fuglene pakkes/rulles ind i aviser og pakkes i solide plastikposer.

  2. Herefter pakkes de med køleelementerne i endnu et eller flere lag plastik inden de sendes.

Der kan være specielle krav til forsendelse af døde dyr, så er du i tvivl, så spørg laboratoriet.