Duehøg

Det er ikke de fasaner duehøgen tager i udsætningen som er problemet, men dens tilstedeværelse som stresser fasanerne, så de ikke tør at være i udsætningen
Duehøgen yngler i hele Danmark, dog ikke på mindre danske øer som f.eks. Ærø. Tætheden af duehøge kan variere og er størst i de store statsskove. Dvs. i skove på mere end 100 hektar som findes i Nordsjælland, Midtjylland og på Bornholm.
Duehøgen er en fantastisk rovfugl, og uanset hvor megen skade den kan lave på en udsætningsplads, er det svært ikke at beundre dens uovertrufne flyvefærdigheder, fart og elegance som ikke ses hos andre danske rovfugle - lige bortset fra vandrefalken – verdens hurtigste fugl.
Risiko:
Den voksne erfarne duehøg kan så let som ingenting slå en af de udsatte fasankyllinger i den engelske voliere, ved ethvert angreb den sætter ind. Men ligesom katten vælger den nogle gange at “lege” med byttedyret først. Den voksne duehøg kan derfor udføre adskillige “angreb” mod en fasankylling, som afbrydes lige inden, den skal slå den udvalgte fasankylling. Når den voksne duehøg ikke gider at “lege” mere, eller blot er sulten, slår den hurtigt og nemt en fasankylling på udsætningspladsen.
Den unge duehøg, der endnu ikke har udviklet sin flyveteknik, som er en forudsætning for angreb i områder med tætstående træer/buske, har ikke en succesrate på 100 procent. Derfor skal den som regel bruge flere “angreb”, før den får sat sine fanger i én af de uopmærksomme og efterhånden skræmte fasankyllinger.
Duehøgen kan splitte en hel udsætning ad, og jo “dårligere” udsætningspladsen er, desto større bliver skaden. Selvom man har en ideel udsætningsplads, kan duehøgens hærgen alligevel gøre de udsatte fasankyllinger så bange, at de til sidst ikke tør opholde sig på udsætningspladsen og derfor forlader denne.
Man er bekendt med, at enkelte duehøge som slår fasaner på samme plads flere gange dagligt dag efter dag kan være så hårdt angrebet af indvoldsorm, at de ikke kan omsætte nok føde/energi, og derfor over en periode går til.
Paradoksalt nok er manglen på duehøgen i visse områder, isoleret set en ulempe for overlevelsesgraden af fasankyllinger. Duehøgen er nemlig den eneste rovfugl, udover den store hornugle, som har “de sorte fugle” stående højt på menukortet - og de sorte fugle æder som bekendt en del fasanæg.
Drabet og fødeindtag:
Duehøgen sætter sine fanger i byttet og punkterer lunger m.m., og klemmer livet ud af byttet. Når den har slået en hønsefugl, går den primært efter kødet på hals, ryg og siderne af denne, da dette kød er specielt fedtholdigt. Den efterlader normalt hoved, kråsen, tarmene, vinger, fødder og fjer samt skelettet. Den kan også finde på at æde dele af skelettet/knoglerne for at forsyne sig med calcium. Duehøgen æder ikke altid op, da den under normale forhold, så let som ingenting kan slå endnu en fugl, hvis den bliver mere sulten.
Bekæmpelse:
Da alle rovfugle i Danmark er fredet, er der ikke nogen jagtlig mulighed for en regulering. Brug derfor så mange af de gængse afværgeredskaber mod rovfugleangreb som muligt, og sørg for at der på udsætningspladsen er rigeligt med godt dække, så fasankyllingerne hurtigt kan komme i skjul under buske eller andet.