Duehøgen yngler i hele Danmark, dog ikke på mindre danske øer som f.eks. Ærø. Tætheden af duehøge kan variere og er størst i de store statsskove. Dvs. i skove på mere end 100 hektar som findes i Nordsjælland, Midtjylland og på Bornholm.
Duehøgen er en fantastisk rovfugl, og uanset hvor megen skade den kan lave på en udsætningsplads, er det svært ikke at beundre dens uovertrufne flyvefærdigheder, fart og elegance som ikke ses hos andre danske rovfugle - lige bortset fra vandrefalken – verdens hurtigste fugl.
Risiko:
Den voksne erfarne duehøg kan så let som ingenting slå en af de udsatte fasankyllinger i den engelske voliere, ved ethvert angreb den sætter ind. Men ligesom katten vælger den nogle gange at “lege” med byttedyret først. Den voksne duehøg kan derfor udføre adskillige “angreb” mod en fasankylling, som afbrydes lige inden, den skal slå den udvalgte fasankylling. Når den voksne duehøg ikke gider at “lege” mere, eller blot er sulten, slår den hurtigt og nemt en fasankylling på udsætningspladsen.
Den unge duehøg, der endnu ikke har udviklet sin flyveteknik, som er en forudsætning for angreb i områder med tætstående træer/buske, har ikke en succesrate på 100 procent. Derfor skal den som regel bruge flere “angreb”, før den får sat sine fanger i én af de uopmærksomme og efterhånden skræmte fasankyllinger.
Duehøgen kan splitte en hel udsætning ad, og jo “dårligere” udsætningspladsen er, desto større bliver skaden. Selvom man har en ideel udsætningsplads, kan duehøgens hærgen alligevel gøre de udsatte fasankyllinger så bange, at de til sidst ikke tør opholde sig på udsætningspladsen og derfor forlader denne.
Man er bekendt med, at enkelte duehøge som slår fasaner på samme plads flere gange dagligt dag efter dag kan være så hårdt angrebet af indvoldsorm, at de ikke kan omsætte nok føde/energi, og derfor over en periode går til.
Paradoksalt nok er manglen på duehøgen i visse områder, isoleret set en ulempe for overlevelsesgraden af fasankyllinger. Duehøgen er nemlig den eneste rovfugl, udover den store hornugle, som har “de sorte fugle” stående højt på menukortet - og de sorte fugle æder som bekendt en del fasanæg.
