Dødeligheden er altid størst i den første leveuge af fasankyllingernes liv, og specielt kulde kombineret med regn, er en vejrmæssigt trussel mod ethvert nyt fasankuld.
I de år hvor vi i Danmark får meget regn i klækningsperioden, dør størstedelen af de fasaner som er klækket i naturen grundet denne regn. Er det samtidig koldt i vejret (under 10 grader), forstærkes dødeligheden yderligere.
Da vejret har indflydelse på overlevelsesgraden af fasankyllinger som klækkes i naturen samt opdrættede fasankyllinger, som lukkes ud i naturen, kan man passende tale om gode og dårlige fasanår.
Hos fasankyllinger som klækkes i naturen, er vejrforholdende fra klækningen og ugerne derefter, afgørende for overlevelsesprocenten.
Hos de opdrættede fasankylling er det udover hvor “stærke” de 5-6 ugers kyllinger er, også vejrforholdende i ugerne efter de er udsat, som er afgørende for overlevelsesgraden i første omgang.
2014 var et godt fasanår for fasankyllinger, som blev klækket i naturen og de udsatte 6-ugers gamle fasankyllinger. Specielt solskin og høje temperaturer gennem sommermånederne, var den direkte årsag til at man gennem sommeren så flere “vilde” fasankuld i naturen end normalt. For de udsatte fasankyllinger, som ikke er så stærke som de i naturen udklækkede, gjorde solen og varmen også underværker.
2015 var et endnu bedre år for fasankyllinger som blev klækket i naturen, selvom det var lidt koldere i vejret i foråret. De udsatte fasaner klarede sig også godt grundet de mange solskinstimer og varmegrader, efter de var blevet udsat i naturen.
Når man sammenligner årene 2014 og 2015, kan man undres over, hvorfor år 2015 var et markant bedre fasanår, for de i naturen klækkede fasankyllinger. Selvom foråret i 2015 ikke var præget af højere temperaturer end året før, var der dog den forskel, formentlig grundet den milde (læs: manglende) vinter, at vækstperioden for alt som kunne spire, begyndte tidligere dette år. Det betød at fasanhønerne havde muligheden for at indtage nærende føde i tilstrækkelige mængder i løbet af forårsfedningen, inden de skulle igennem den energikrævende æglægningsperiode og specielt den udmarvende udrugningsperiode.
Vigtigheden af fasanhønens fødeindtag op til æglægningen og rugeperioden kan ikke fremhæves nok, da fasanhønen bruger op til 80% af sine fedtreserver i de første tre uger af rugeperioden.
Dødeligheden blandt de udsatte fasaner kan variere meget, da overlevelsesgraden ikke kun er afhængig af de vejrmæssige forhold. Andre faktorer kan også spille ind. Der findes mange “beregninger” på, hvor mange fasaner der overlever i naturen, men i bund og grund ved man det faktisk ikke.
Årsag til øget dødelighed eller ringe overlevelsesgrad blandt de i naturen udklækkede fasankyllinger, kan være:
● Dårlig forårsfedning.
● Dårligt moderdyr (fasanhønen).
● Dårlig prægning fra fasanhønen.
● Mangel på insekter.
● Dårlig fasanbiotop.
● For meget rovvildt.
● Meget kold og regnfuld periode umiddelbart efter klækningen.
Årsag til øget dødelighed eller ringe overlevelsesgrad blandt de 5-6 ugers udsatte fasankyllinger, kan være:
● Dårlige fasankyllinger.
● Meget kold og regnfuld periode umiddelbart efter udsætningen.
● Sygdomsudbrud hos de udsatte fasaner efter udsætningen.
● Forkert fodring.
● Manglende kråseflint.
● For lidt, råddent eller ingen vand (drikkevand til fuglene).
● Dårlig pasning af fasankyllingerne efter udsætningen.
● For meget rovvildt på reviret.
● For lidt dække til fasankyllingerne (gør det for nemt for rovfugle).
● Dårlig udsætningsplads.
● m.m.
