En såt i skoven kaldes selvfølgelig for en skovsåt, og her drives/klappes vildtet ud af såten, som er omringet af skytter, der skyder til de fasaner, der forlader såten. Ved skovsåter afgrænses en såt for det meste af skovveje, hvilket mange gange kræver hurtige skud, modsat såter placeret i agerlandet, hvor alle kan følge fasanen, fra den forlader såten og på hele dens flyverute ind mod skoven.
I den gode såt bør der være:
- Absolut ro.
- Læ uanset hvor meget det blæser.
- Solspor og solpletter.
- Mindre vandhul eller åben grøft med vand.
- Gode og lange foderspor med mulighed for at komme hurtigt i skjul.
- Masser af dække/skjul mod bl.a. rovfugle.
- Lave og tætte buske, grantykninger eller andet som giver den bedste beskyttelse mod kraftig regn, fygesne eller kraftig vind.
- Gode vildtagre i.f.m. såten.
- Opfløjszoner flere steder i såten, og specielt på forkanten/fronten.
Man kan beskrive en god remise/såt på en nem måde, da en sådan skal holde vinden ude og lukke solen ind.
Hvis man vil etablere en remise, som senere kun skal bruges som såt til fasaner, behøver der bestemt ikke at være træer i den, men derimod alverdens buske og specielt tætte buske, som giver læ og skjul ved jorden. Fasanerne har ikke brug for træer her, da de skal tage nattesæde i skoven, og træer giver som udgangspunkt heller ingen læ ved jorden. Derudover er fordelen ved de manglende træer, at rovfuglene ikke har nogen steder at sætte sig for blot at vente på at slå fasanerne.
Normalt etablerer man en remise tilpasset et plantevalg, som tilgodeser alt vildt, og man skeler selvfølgelig også til de tilskudsmuligheder, der for tiden er mulige.
Da det ikke er lige meget, hvilke planter man vælger til remisen, er nedenfor nævnt nogle af de muligheder, man har.
Inden man går i gang med planlægningen af en ny remise, vil jeg stærkt anbefale, at man tager fagfolk med på råd. Disse har kendskab til de tilskudsordninger, man kan drage nytte af og derved kan man spare mange penge ved planteindkøb og etablering.
- Umiddelbart på ydersiden af remisen kan man med fordel etablere vildtagre, eller man kan have et udyrket areal, hvor ukrudtet har gode vækstbetingelser.
- På hele yderkanten rundt om remisen skal man etablere det, man kalder en vindtæt “fodpose”. Denne kan bestå af tre til fem rækker af lave buske f.eks. snebær, vilde roser, slåen, kvalkved, benved, hyld m.v. og ind mod kernen af remisen nogle rækker af højere buske som f.eks. alm. hæg, hassel, gråpil, mirabel m.fl. Af øvrige buske, som kan bruges i remisen, kan nævnes: syren, tjørn, hunderose, mangeblomstret rose, tørst, rød kornel, virginiarose, æblerose, havtorn, fjeldribs, navr, sargents æble, dunet gedeblad, californisk gedeblad, sildig hæg, slåen, bærmispel m.fl.
- Solitære træer på indersiden af fodposen kunne evt. være fuglekirsebær, vildæble, hestekastanje, birk eg, ask m.fl.
- Uanset hvor stor man har planlagt, at remisen skal være, bør rødgran udgøre ca. 50% af beplantningen i midten af remisen. I stedet for ét stort stykke med rødgran kan man evt. dele det, så man får to stykker med denne træsort. Man kan senere topkappe eller etablere naturlige lysninger mellem granerne, når de får en vis højde. Man kan selvfølgelig også bruge sitkagran eller fyr.
- Da alt liv er afhængigt af vand, skal der også være vand i en remise, hvilket kan være en lille (opgravet) sø, en mergelgrav, åbne grøfter med vand eller lign.
Jeg har kendskab til flere steder, hvor man har etableret fantastiske remiser, men efter 8-10 år melder problemerne sig, fordi man ikke har skelet til de gamle lerdrænrør, som ligger i jorden under remisen/såten. Træernes og buskenes rødder er simpelthen groet ned i drænrørene og har blokeret disse, hvilket kan give landbruget store afvandingsproblemer.
Derfor bør man, inden man etablerer remisen, få lagt nye, holdbare drænrør gennem remisen, eller endnu bedre få gravet en åben grøft.
Jo bedre vækstbetingelser plantningerne i remisen har ved bl.a. at blive renholdt, desto hurtigere vokser de. For de fleste nyplantningers vedkommende går der flere år, før de kan bruges, og afhængig af hvilke planter man vælger, kan det blive nødvendig at hegne nyplantningen i en årrække. Man kan med fordel etablere remisen over to omgange. Halvdelen af remisen tilplantes, og den anden halvdel tilsås med gode vildtafgrøder, og remisen er brugbar allerede året efter.
Endnu engang vil jeg tilråde alle, der vil etablere en remise til vildtet, at kontakte de mange dygtige fagfolk, som findes på området, inden man beslutter sig for, hvor remisen skal placeres på reviret, hvor stor den skal være, eller hvilke buske og træer man skal vælge.