Skip to main content

Hvilke hunde kan bruges til inddrivning

Hvis hunden ikke er "i hånd", kan den ikke bruges til inddrivning

Som udgangspunkt kan alle hunde bruges til inddrivning, nogle er blot bedre til det end andre. Jeg skal ikke fremhæve nogle hunderacer frem for andre, men blot konstatere at en inddrivning af fasaner kræver mindst en hund, og jo bedre hunden i samspil med føreren kan udføre opgaven, desto mere effektiv bliver inddrivningen.

Vi har alle vores favoritracer, og selvom jeg og andre skytter har gode erfaringer med én eller to forskellige hunderacer, findes der masser af jagthunde, ja sågar også blandingsracer, som kan udføre en daglig inddrivning af fasaner.

Uanset hvilken hund man bruger, er det et absolut must, at den kan styres og dirigeres med fløjten, uanset hvor mange hundrede fasaner, der letter omkring den.

Har man en dygtig og meget veldresseret FT Springer Spaniel, som netop pisker rundt i et godt søg foran en indenfor et bøsseskuds længde, kan denne hund selvfølgelig godt bruges til at inddrive fasaner med. Ulempen vil her, af prøve- og jagthensyn, hvor det korte søg ønskes, være at man selv komme til at gå rigtig mange kilometer hver dag. Det vil sikkert slet være muligt at nå rundt på første inddrivningsrunde, før en stor del af fasanerne står hos naboen (hvor man ikke må drive uden tilladelse). Giver man i stedet for hunden lidt løsere tøjler, så den får lov til at udføre et større søg (hvilket den lærer forbavsende hurtigt), risikerer man, at man efterfølgende skal slås med dette store søg i jagt- og prøvemæssigt sammenhæng.

Jeg var for mange år siden så heldig at få lov til overtage en FT Springer Spaniel tæve fra en afsindig dygtig springermand. Ejeren og hunden havde opnået alt, hvad de kunne opnå prøvemæssigt. Hunden var i min optik afsindig dygtig, men ifølge ejeren, var den begyndt at gå lidt stort, hvorfor den ikke mere var egnet som prøvehund.

Selvom jeg efterfølgende har haft flere FT Springer Spaniels og Labradors, som også er blevet brugt til at inddrive fasaner med, var denne “kasserede” prøvehund, den suverænt bedste hund jeg nogensinde har haft, og formentlig nogensinde får til at inddrive fasaner med.

Jeg er af natur ret doven, hvorfor det ligger helt naturligt for mig, at lære mine hunde at inddrive fasaner, som er ude at løbe og gerne dem, som er langt væk fra mig. Da jeg ikke er markprøvemand, har jeg ladet mine hunde gå stort, men altid sikret mig at jeg har kunne stoppe dem på stopfløjtet.

Hundens lyst til at finde og rejse fuglene, skal selvfølgelig være udtalt, men vigtigheden af at man kan stoppe hunden, selvom den kan se, at der løber fugle længere fremme, kan ikke understreges nok.

Den “bedste” hund til at inddrive fasanerne med, er i min optik en hund, som kan dirigeres frem i terrænet, og som kan finde fuglene, hvor de end trykker sig. Når fuglene letter, eller man via fløjten stopper hunden, skal den omgående vende om, kigge på mig, hvorefter den kan dirigeres videre eller indkaldes.

Den måde jeg har inddrevet fasaner på, foregår ved, at jeg har mine hunde på ladet af min pickup. Når jeg ser fasaner, eller har mistanke om at de står i et gærde eller andre steder, stopper jeg op og kalder den ene hund ned fra ladet. Sender den straks ud langs et gærde, eller måske mod fasaner jeg har spottet 60-70 meter ude, mens jeg bliver stående ved bilen og observerer, eller går lidt i retning af fasanerne. Når hunden har fundet og rejst fuglene, vender den straks, kommer tilbage og springer op på ladet af bilen igen, hvorefter vi kører videre til det næste inddrivningssted.

Jeg kører hundene hårdt på fasanerne fra starten, og er fasanerne ikke hurtige nok, kan det ske, at hundene når at tage nogle af fasanerne, som apporteres.

Jeg gør mig også meget umage med at bruge hundefløjten rigeligt til at starte med, ikke så meget for hundenes skyld, men mere for at lære fasanerne, hvad lyden betyder. Derved lærer de hurtigt at der er fare på færde, hvorefter de letter af sig selv og flyver tilbage, hvor de kom fra.

Jeg har set og hørt nogen drive fasaner hjem, mens de brugte det samme ensartede fløjtesignal, som når de kalder fasanerne sammen for at fodre dem. Det siger sig selv, at det ikke er det fløjtesignal, man skal bruge, når man driver fuglene hjem fra yderkanterne af reviret.