Fasaner overnatter som hovedregel i træerne. Dog bliver fasanhønen i rugeperioden nødt til at opholde sig det meste af døgnet på de lagte æg, mens hun ruger. Der kan forekomme andre tilfælde, hvor fasanen vælger at overnatte på jorden, men som udgangspunkt overnatter fasaner i sikkerhed i træerne. Fasaner kan i øvrigt sagtens tage midlertidig ophold i træerne i løbet af dagen, uden det dog skal sammenlignes med, når de går til det, vi kalder nattesæde.
Fra starten af skumringen vil fasanerne begynde at gå (læs: flyve) til nattesæde, og hvis man holder øje med de unge udsatte fasaner, vil man opleve, at det at flyve til nattesæde sker over en længere periode. Den samme fasan kan flyve op og ned af træet op til flere gange, før det endelige nattesæde indtages.
Hvis man undres over, hvordan en fasan kan blive siddende i samme stilling på en gren hele natten uden at falde ned, er forklaringen ganske simpel. Fasanen har ikke muskler i benene eller i de 4 tæer (3 fremadrettet tæer, yder-, mellem-, indertå og den bagudrettet bagtå). De muskler som styrer benene og tæerne, er placeret højere oppe over skinne- og lægben, hvor de er hæftet til stærke sener.
Når fasanen bukker benene, strammes senerne og foden/tæerne klemmer pr. automatik om den gren fasanen sidder på. Fasanen er faktisk nødt til at strække benene, før grebet om grenen igen kan løsnes.
Hvis man holder øje med en fasan, som sætter sig på en gren, ser man tydeligt at den bøjer sine ben og derved sænker kroppen ned mod grenen. Når fasanen bukker benene og sænker kroppen, spændes senerne således i tæerne, og de strammes omkring den gren, fasanen sidder på.
Det næste man kan fundere over er, hvorfor fasanen i en siddende stilling på en gren ikke falder forover, bagover eller til siden, når den sover. Fasanen har en egenskab som bevirker at den ikke sover “rigtigt”, i hvert fald ikke det vi mennesker opfatter som en dyb søvn. Da fasanen er et byttedyr, er det vigtigt at den hele tiden er på vagt, hvilket dens søvn også er specielt indrettet efter. Derfor kan fasanens søvn med passende mellemrum afbrydes af hurtige “kig”, hvilket gør fasanen i stand til at være på “vagt”, selvom den sover. For at fasanen kan være i stand til at afbryde sin “søvn”, kræver det at den sover på en helt anden måde end os mennesker – hvilket også sker.
Fasanens søvn kaldes for en unihemisfærisk søvn, hvilket betyder at den ene halvdel af fuglens hjerne sover, mens den anden halvdel af fuglens hjerne er vågen. Man er vidende om, at den hjernehalvdel som har været mest aktiv i den sidste vågenperiode, evt. ved årvågenhed overfor prædatorer, automatisk vil være den hjernehalvdel, som får den næste søvn.
Ingen fugle eller dyr kan sove REM-søvn (som vi mennesker), når den ene hjernehalvdel sover, og den anden hjernehalvdel er vågen. Hvis man skal sove en REM-søvn, kræver det at hele hjernen slapper af, og at al skeletmuskulatur er helt afslappet.
Fasanens unihemisfæriske søvn er forklaringen på, hvorfor fasanen kan blive siddende i nattesædet og “sove”, mens den stadig kan være på “vagt” overfor fjender o. lign., og uden at dens krop falder forover, bagover eller til siden.
