ILT angriber hønefugle i alle aldre, men smitte og udbrud ses hyppigst hos unge fugle. Sygdomsudbrud ses oftest i fugle, der er udsat i terrænet og hyppigst ses udbrud hos fugle i alderen fra 3 til 9 måneder. Udbrud hos ældre volierefugle kan dog ses.
Virus angriber kun de øvre luftvejes cellelag og øjnene. Store mængder virus kan udskilles i væsker fra disse organer. Sygdommen spredes derfor hurtigt via luften. Spredning kan dog også ske ved indirekte kontakt (andre fugle, redskaber, mennesker osv.). Der ses ofte sunde smittebærere, altså fugle, som i stor grad udskiller smitte uden selv at vise sygdom.
I den alvorligste form ses kraftig vejrtrækningsproblemer med hoste. Derefter opstår en hurtig forsnævring af luftrøret med kraftig produktion af slim, som eventuelt kan være blodig. Fuglen ses stå med fremstrakt hoved og hals med vidt åbent næb, og vejrtrækningen er ofte hørbar. Der kan ligeledes ses øjenbetændelse. Hos de værst angrebne fugle bliver slimhinder blålig, og dyret vil dø i løbet af få dage. Andre fugle kan komme sig og kan blive raske igen i løbet af 2 - 3 uger. Virusinfektionen følges dog ikke sjældent af forskellige bakterielle infektioner, som kan resultere i utrivelige fugle, som må aflives. Dødeligheden kan være op til 70%.
I en mildere form ses der i en hønseflok blot en let rallen, let hoste og hovedrysten, næseflåd og øjenbetændelse. Lunger og luftsække er meget sjældent angrebet. Der kan derimod ses forandringer i reproduktionsorganer og nyrer. Under et udbrud observeres et brat fald i æglægningen, men fugle, der kommer sig, kommer op på normal æglægning igen efter kort tid.
ILT diagnosticeres enten ved påvisning af virus i sekret fra luftvejene eller ved påvisning af antistoffer i blodprøver, og det er vigtigt at erkende, at mange af disse symptomer i en avlsflok af fasaner er ret uspecifikke og let kan forveksles med andre infektioner, ikke mindst med Gapes, Newcastle disease eller Fugleinfluenza.
Selv om sygdommen hovedsagligt er kendt fra prydfjerkræ, er den dog en klar potentiel fare for vildtopdrættet, og den er påvist hos fasaner flere gange.
En lille personlig advarsel. Da der er tale om en sygdom, som er underlagt kontrol fra det offentlige/offentligt tilsyn, når den påvises, kan det formodentligt forventes, at der vil blive ført sag imod opdrætter (og medvirkende dyrlæge) i tilfælde, hvor der blot medicineres ukritisk mod f.eks. Gapes, og der så senere påvises ILT. Husk at der ved optræden af nysen, fnysen og hovedrysten i avlsflokken kan være tale om mere end én sygdom.
Der skal ved sygdomsudbrud stilles korrekte diagnoser, og dette indebærer, at der må indsendes materiale til laboratorie i tilfælde, hvor der f.eks. ikke findes de karakteristiske orm, som ses ved udbrud af Gapes, eller hvor der findes andre forklaringer på symptomerne.
De patologiske forandringer varierer en del. De optræder primært i de øvre luftveje og hyppigst i form af en kraftig betændelsesreaktion i luftrøret. Der findes blødende betændelsesreaktion og ofte ses blodkoagel og blodigt slim i luftrøret.
Positive fund på laboratorier vil blive indberettet til fødevaremyndighederne, og konstateres ILT i en besætning, sættes den under offentligt tilsyn med deraf følgende restriktioner på flytning af de mistænkte dyr. Det offentlige tilsyn ophæves tidligst 60 dage efter, at de kliniske tegn på sygdom er ophørt.