Skip to main content

Insekter og prægning

En betingelse for at nyudklækkede fasankyllingerne skal kunne overleve er, at der tæt på fasanhønens rede findes en markafgrøde eller lign., med en rimelig forekomst af insekter. Fasanhønen skal nemlig efter klækningen kunne føre sine kyllinger hertil, da netop insekter udgør størstedelen af en fasankyllings fødegrundlag i starten af dens liv.

Alene i den første uge efter klækningen består hele 90% af fasankyllingens føde af insekter, og set over de første 5 uger af en fasankyllings levetid består hele 50% af fasankyllingens føde af insekter.

Den første uge af kyllingernes liv gennemgår de én af de vigtigste perioder i deres liv - nemlig prægningsfasen. Fasankyllingerne bliver selvfølgelig præget af fasanhønen så længe de går sammen med hende, men starten på prægningsfasen vil altid være den vigtigste.

De første par døgn opholder de sig 90-95% under fasanhønen, og senere hvis fasankyllingerne efterfølgende bliver trætte og kolde, vil de søge tilflugt i mørket og specielt varmen under hønen.

Fasanhønen vil fra starten lære sine kyllingerne hvilke fødeemner de skal gå efter (insekter), og hvor de finder dem. Denne vigtige prægning med bla. at fange levende insekter, har vist sig at være endnu vigtigere end tidligere antaget.

En større undersøgelse udført ved Center for Forskning i Animal Behaviour ved University of Exeter, viser at kyllinger fodret med en blanding af frø og levende melorme, havde en større overlevelses procent end fasankyllinger opdrættet på den traditionelle måde, hvor al fodring bestod af kraftfoder. Ved at indføre bla. melorme i de unge fasankyllingers daglige føde, lærte disse hurtigt at kunne fange hurtige og levende fårekyllinger, og de var derved bedre rustet til det “rigtige liv” på den frie vildtbane, i modsætning til de fasankyllinger som var opdrættet på traditionel vis, hvor føden kun bestod af kraftfoder.

Fasanhønen oplærer også kyllingerne til at have en naturlig prædatorfrygt. Alle byttedyr skal udover at have en stor prædatorfrygt, også kunne agere korrekt i de forskellige faresituationer, som kan opstå når som helst. Hvis der er optræk til en faresituation, som f.eks. en rovfugl på himlen, en ræv eller et menneske på vej mod fasanhønen og hendes kyllinger, vil fasanhønen altid forsøge at føre hende selv og kyllingerne i sikkerhed.

Hvis der pludselig uden forvarsel opstår en fare, og det ikke er muligt at flygte, vil fasanhønen give en advarselslyd fra sig, hvorefter fasankyllingerne vil flyve op og ud til siderne. Der hvor fasankyllingerne lander vil de søge dækning, trykke sig helt stille mod underlaget, og blot vente indtil fasanhønen kalder til samling igen.

Når fasankyllingerne er 70-80 dage gamle (ca. 6 uger), er de selvstændige nok til at klare sig selv.

Den første uge af kyllingernes liv gennemgår de én af de vigtigste perioder i deres liv - nemlig prægningsfasen. Fasankyllingerne bliver selvfølgelig præget af fasanhønen så længe de går sammen med hende, men starten på prægningsfasen vil altid være den vigtigste.

De første par døgn opholder de sig 90-95% under fasanhønen, og senere hvis fasankyllingerne efterfølgende bliver trætte og kolde, vil de søge tilflugt i mørket og specielt varmen under hønen.

Fasanhønen vil fra starten lære sine kyllingerne hvilke fødeemner de skal gå efter (insekter), og hvor de finder dem. Denne vigtige prægning med bla. at fange levende insekter, har vist sig at være endnu vigtigere end tidligere antaget.

En større undersøgelse udført ved Center for Forskning i Animal Behaviour ved University of Exeter, viser at kyllinger fodret med en blanding af frø og levende melorme, havde en større overlevelses procent end fasankyllinger opdrættet på den traditionelle måde, hvor al fodring bestod af kraftfoder. Ved at indføre bla. melorme i de unge fasankyllingers daglige føde, lærte disse hurtigt at kunne fange hurtige og levende fårekyllinger, og de var derved bedre rustet til det “rigtige liv” på den frie vildtbane, i modsætning til de fasankyllinger som var opdrættet på traditionel vis, hvor føden kun bestod af kraftfoder.

Fasanhønen oplærer også kyllingerne til at have en naturlig prædatorfrygt. Alle byttedyr skal udover at have en stor prædatorfrygt, også kunne agere korrekt i de forskellige faresituationer, som kan opstå når som helst. Hvis der er optræk til en faresituation, som f.eks. en rovfugl på himlen, en ræv eller et menneske på vej mod fasanhønen og hendes kyllinger, vil fasanhønen altid forsøge at føre hende selv og kyllingerne i sikkerhed.

Hvis der pludselig uden forvarsel opstår en fare, og det ikke er muligt at flygte, vil fasanhønen give en advarselslyd fra sig, hvorefter fasankyllingerne vil flyve op og ud til siderne. Der hvor fasankyllingerne lander vil de søge dækning, trykke sig helt stille mod underlaget, og blot vente indtil fasanhønen kalder til samling igen.

Når fasankyllingerne er 70-80 dage gamle (ca. 6 uger), er de selvstændige nok til at klare sig selv.