Skip to main content

Jægere og fugleinfluenza

Er det oplyst i dagspressen, at der er øget risiko for fugleinfluenza eller bare efter jagt og færdsel i naturen, bør alle jægere være bekendt med risikoen for at bringe smitte fra naturen ind i fjerkræproduktionen.

Gennem gode rutiner og betænksom opførsel kan jægere medvirke til at nedsætte risikoen for spredning af smitte, og dermed forhindre kolossale uoverskuelige konsekvenser for landbruget, i form af restriktioner og tab af omsætning i milliardklassen.

Enkle regler der let kan overholdes kunne være:

  • Efter håndtering af fjervildt skal der gå mindst 48 timer før besøg i besætninger med fjerkræ.
  • Beklædning og fodtøj anvendt på jagten må ikke bringes i kontakt med fjerkræ.
  • Hunde, brugt til jagt, kan ikke blive smittet med fugleinfluenza, men må ikke - på grund af mulighed for smittespredning - komme i kontakt med tamfjerkræ.
  • Det henstilles til, at jægere ikke fodrer ved vandhuller, da det kan tiltrække trækfugle.

Ved mistanke om sygdom blandt de vilde fugle må disse ikke hjembringes og anvendes til f.eks. træning af jagthunde.

Ved observation af unormalt mange døde og syge fugle i vådområder, ved vandhuller og vandløb, opfordres jægere, ornitologer og andre der færdes i den danske natur til at kontakte myndighederne.