Nogle steder var det almindeligt at børnene fik udleveret et “klaptræ”, som var to stykker træ, der var hæftet sammen i den ene ende, og som, når man bevægede det med et hurtigt ryk, gav et “klap” (heraf navnet: klaptræ). Lavede børnene bevægelsen flere gange og samtidig hurtigt, kom der flere klap efter hinanden.
Man brugte også stokke, som man slog mod buske og kvasbunker, hvilket stadig bruges i dag.
I dag bruger man ikke skolebørn som klappere på en klapjagt, da det er svært for børnene at orientere sig i en tæt såt, hvorfor det er umuligt at holde en lige linje på hele klapperkæden.
I dag består klapperne mange gange af 10-12 klappere (afhængig af såtens biotop, bredde m.m.). Det har vist sig, at den bedste klapperkæde, kun behøver at bestå af nogle få klappere og et par stopklappere, såfremt der også deltager nogle hundeførere med hurtigtgående og lydige spaniels. Disse ihærdige og meget jagtivrige hunde kommer ind under alle buske og gennem alle kvasbunker, hvilket bevirker at fasanerne bliver lettet eller drevet fremad i såten.
De samme spanielsfolk bruges ofte også til inddrev til en såt, inden såten drives af.
Der deltager typisk 10-12 skytter på en klapjagt, som afsættes i en skyttekæde, med ca. 30 meter (40 skridt) imellem hver, så de kan “nå sammen”, hvilket betyder, at alle fasaner, som passerer mellem dem, er indenfor forsvarlig skudafstand.
Et stykke bagved hver skytte står en apportør med én eller flere hunde klar til at sende hundene efter anskydninger (1. prioritet), og evt. bruge hundende til at opsamle de dødskudte fasaner (2. prioritet). Derudover har man mange steder det, man kalder et “efter-apporteringshold”, som er nogle få apportører, som bliver tilbage og opsamler de sidste fasaner, mens skytter, klappere og andre apportører kører til den næste såt.
I forbindelse med en klapjagt på fasaner, medbringes ofte en hornblæser, som blæser “såten på” og “såten af”, så skytterne ikke er i tvivl om, hvornår de må begynde at skyde, samt hvornår de skal stoppe skydningen og aflade.
Der blæses også ved parolen om morgenen samt ved vildtparaden sidst på dagen.
Jagtarrangementet styres hele dagen af jagtlederen, som kan være godsejeren, godset’s eller reviret’s skytte eller en helt tredje person.
Jagtlederen har som regel uddelegeret nogle opgaver til andre, såsom en klapper-chef, som har ansvaret for at såterne klappes/drives korrekt af, ligesom der også findes en apporterings-chef, som dagen igennem styrer alle apportørerne.
Jagtlederen har ansvaret for dagens klapjagt, og evt. klager eller lign., bør altid rettes til denne.