Skip to main content

Klappere

Det er altid svært at finde gode klappere (med eller uden egnede hunde), altså personer som klapper (driver) såterne igennem, for at få presset fasanerne frem, så de kan lettes.

I gamle dage brugte man som nævnt børn til dette, men det gør man ikke mere.

I dag bruger man jægere (evt. nyjægere), som har et mere eller mindre kendskab til, hvordan en klapjagtsdag på fasaner afvikles. Jo mere rutinerede jægere man bruger, hvilket ikke har noget at gøre med hvor mange fasaner man har skudt, men mere med hvor meget man har færdes i naturen, og evt. sætter sig ind i fasanernes adfærd - desto bedre klappere får man.

Man skal ikke glemme at specielt klapperne kommer frivilligt og hjælper, uden at få noget som helst ud af det. Jo, vil nogen sige, de får da en slyngeljagt, eller bliver betalt nogle hundrede kroner, for hver klapjagt de hjælper til på. Til gengæld får de måske også revet deres ny jagtjakke eller bukser i stykker, og afvikles fasanjagterne på hverdage, er der måske nogen som tager en feriedag for at komme og hjælpe i jagtvæsenet.

Klapperne knokler dagen igennem, da vi forlanger, at de skal færdes alle de steder hvor fasaner kan sidde og trykke, hvilket er under tætte buske, tjørnekrat o.lign. Nogle gange skal de faktisk ned at kravle for at komme videre frem i såten.

De skal ikke råbe hver gang en fasan går på vingerne, og medbringe stokke som de slår mod buske og kvasbunker i såten. Det er ikke unormalt at de får rifter på hænder og i ansigtet, ligesom de i de tætte bevoksninger med ujævn underlag kan falde og komme til skade.

De klappere, som har mere fokus på, hvor det er nemmest at færdes i såten, end hvor fasanerne kunne tænkes at trykke sig, får ikke drevet mange fasaner frem.

Man skal selvfølgelig altid tage hensyn til sine klapperes alder og fysiske formåen, hvorfor man som udgangspunkt lader de yngre klappere knokle mest i såten.

Klapperne skal vide at man, hvis der går mange fasaner på vingerne, skal stoppe op og evt. trække sig lidt tilbage eller sætte sig på hug, så der ikke letter flere fasaner fra såten, før jagtgæsterne har nået at genlade.

Kunsten for den enkelte klapper og hele klapperkæden (klapper-teamet) er ikke blot at få lettet mange fasaner, men at få lettet dem mere eller mindre enkeltvis eller i små buketter på 4-6 stk. af gangen. Efter hver buket er lettet, holdes en lille pause, så skyttekæden kan nå at enlade. Herefter lettes der igen fugle, og sådan forsætter det.

To til tre klappere med hver deres veldresserede spaniel, kan uden de store problemer erstatte otte til ti gode og grundige klappere, da de små jagtivrige og hurtige spaniels, går gennem ild og vand for at finde og lette fasanerne.

Desværre er de bedste spanielfolk som regel booket gennem hele sæsonen, så de er meget svære at få fat i. Gå endelig ikke på kompromis, og medbring ikke en jagtivrig spaniel i såten, hvis den ikke er i hånd (lydig), da dette er ødelæggende for både hunden og hele jagtafviklingen.