Skip to main content

Kønsorganer - reproduktive organer

Selv om der i fosterstadiet anlægges to æggestokke, to æggeledere og en todelt livmoder, som hos pattedyr, udvikles kun den ene del (det venstre horn).

Når et æg løsnes fra æggestokken, falder det ud i bughulen, men opfanges af en tragt og ledes videre til æggelederen. Undervejs i æggelederen udvikles det løsnede æg til det, vi kender som æggeblommen. Desuden udskiller nogle kirtler et sekret, som omslutter blommen. Dette sekret bliver til æggehviden, som omgiver æggeblommen. I den sidste del af æggelederen dannes den ydre og indre skalhinde. Disse hinder ligger uden på hviden og danner basis for selve skallen, som består af kalciumkarbonat og lidt organisk materiale. Selve skallen dannes i livmoderhornet (kaldes derfor ofte skalkirtlen).

Når ægget er dannet, forlader det fuglen via kloakken.

Er fuglen ikke i stand til få tilstrækkeligt med calcium i foderet til dannelse af æggeskallen, drænes calcium fra knoglerne, som bliver skøre og kan brække.

Opstår der betændelsestilstande i æggelederen, kan æggeskallen afvige fra sin normale glatte overflade og blive ru og rynket.

Æggeskallen ser umiddelbart tæt og homogen ud, men er struktureret med et utal af små åbninger, der gør det muligt, at ilt kan diffundere ind, og vand og kuldioxid ud af ægget. (hos hønseæg er der ca. 10.000 åbninger). De små åbninger muliggør desværre også, at mikroorganismer kan passere ind i ægget. Dette problem er specielt stort, såfremt ægget under rengøring eller desinfektion er udsat for uhensigtsmæssig håndtering eller opbevares under dårlige hygiejniske forhold.

Som kuriosum kan det nævnes at, i løbet af rugetiden (på en tamhøne med en rugetid på 21 dage) passerer der, gennem de usynlige skalporer, 6 liter ilt, 4,5 liter kuldioxid og ca. 11 liter vanddamp.

Efter ægget er lagt, kan blod ofte findes på æggeskallen uden at dette har betydning for hverken ægget eller hønen.

Fasanæg skal samles flere gange dagligt og skal håndteres forsigtigt for ikke at skade de fine indre strukturer i ægget. Skal og hinder i ægget skades let med det resultat at ægget dør. Et pilotprojekt for nogle år siden viste at en meget stor del af de æg som ved gennemlysning på et stort fasanrugeri, fik betegnelsen “ubefrugtet”, i virkeligheden havde været befrugtet, men var døde på forskellige stadier i udviklingen.

Indsamling, håndtering, opbevaring, rengøring og desinfektion havde hos flere leverandører simpelthen kostet kyllinger fra op mod 10-20% af æggene. Gad vide om ikke der var blevet justeret noget på procedurerne, hvis der efter at kyllingerne var kommet retur til opdrættet havde været en tilsvarende dødelighed.

Fasanæg skal indsamles flere gange dagligt og håndteres forsigtig.

Det er vigtigt at den enkelte producent lærer at betragte æg som en levende organisme og sætter sig tilstrækkeligt ind i teorien omkring håndtering af æg, fuldstændig på linje med, hvis det var levende kyllinger.

Sæd hos hanfugle er meget levedygtigt. Det opbevares af hunnen i en fold i æggelederen og kan overleve (dvs. befrugte ægget) i fra 6 dage til flere uger. Hos kalkuner er levedygtige sædceller fundet i æggelederen i op til 10 uger efter inseminering.