Fra formaven ledes foderet videre ned i kråsen. Denne del af tarmsystemet består af en meget kraftig muskulatur, som inderst er beklædt med en hård overflade - en riveflade, som er med til mekanisk at påvirke foderet (også kaldet “muskelmaven”). I kråsen blandes og bearbejdes foderet således sammen med de kemiske stoffer, som blev tilsat foderet i formaven.
Fasaner har brug for foderpartikler (sten, strandskaller eller lign.) til at hjælpe med denne bearbejdning. Hos voksne fasaner findes ofte elementer på op mod 1 cm. i diameter i en normal, velfungerende kråse.
Hvis fasanerne ikke har adgang til egnet kråsemateriale, resulterer det i en kortere passagetid i tarmene, hvilket betyder, at foderets partikler opholder sig kortere tid i tarmsystemet, som resulterer i at foderets indhold at næringsstoffer udnyttes dårligere. Dette fører til, at fuglene vil mistrives og have en tendens til at få diarre.
Har man etableret den engelske voliere ved lidt dårlig jord på ejendommen eller i en gammel skovbund, hvor der måske tidligere har været en gammel rødgranskultur, eller består jorden overvejende af tung lerjord, er det ekstremt vigtigt at sørge for, at der er kråseflint til fasanerne.
Der bliver hvert år kørt en del fasaner ned langs de danske lande- og motorveje, og de går netop her, fordi de søger efter egnet kråsemateriale.
Læs mere om kråseflint og fasanens fødeindtagelse i afsnittet Fuglens/fasanens Anatomi, Fordøjelsessystemet.