Når vi er bekendt med det ringe proteinindhold i vores nuværende kornprodukter, er vi mere eller mindre tvunget til at droppe de gamle traditionelle fodermetoder. Vi skal indføre fodertiltag, som sikrer, at de udsatte fasaner får muligheden for at indtage den nødvendige dosis af bla. proteiner.
Vi kan ikke bare fortsætte med at bilde os ind, at det nok går, hvis vi gør, som vi altid har gjort. Der skal nytænkning til, og det kunne bla. være at tilføre de udsatte fasaner ekstra proteiner ved at oprette foderdepoter af “Vokse Foder”, der hvor fasaner færdes, dvs. på udsætningspladsen og senere ude i såterne.
Ved at tilbyde de udsatte fasaner dette “Vokse Foder” i foderdepoterne, selvom man fodre med hvede eller majs, er man sikker på at de udsatte, og endnu ikke fuldt udvokset fasaner, også får tilstrækkelig calcium, fosfor, vitaminer, mineraler m.m. i hele deres vækstperiode.
Det er muligt at vi mennesker tror, at fasanen er så dum, at den ikke kan finde ud af hvornår den har behov for mere protein, calcium, fosfor, mineraler m.m., men adskillige forsøg blandt andre hønsefugle beviser det modsatte. Ingen kan bedre end fasanen selv, vurdere hvornår den har brug for mere protein, calcium, fosfor, mineraler m.m., hvorfor det er vores opgave at sikre at disse tilbud er tilgængelige, da hverken hvede eller majs i dag indeholder tilstrækkelig med bla. proteiner.
De udsatte fasaner vil indtage dette “Fasan Voksefoder” efter behov - selvom vi også fodrer med hvede eller majs. Denne ekstra fodring med “Fasan Voksefoder”, udlagt i depoter, i udsætningen og senere i såterne, bør fortsætte gennem efteråret, vinteren og helt frem til ca. midt i marts måned.