Skip to main content

Lav de rigtige tiltag før udsætningen

Den dag de udsætningsklare fasankyllingerne ankomme til reviret, skal ALT være klart.

For ikke at glemme tiltag som skal laves, har jeg hvert år lavet en “tjekliste” over revirets engelske volierer, og specielt hvis der er flere personer involveret i klargøringen, er det en god hjælp.

På tjeklisten er alle udsætningsstederne nævnt med navn, og ud fra hvert udsætningssted er der anført punkter som krydses af med et flueben, efterhånden som de bliver færdiggjorte. Dette giver et godt overblik over, hvad der er tjekket og evt. repareret, og hvad der mangler at blive lavet færdigt.

Tjeklisten bør omfatte følgende punkter:

  • Sprøjtning med RoundUp (marts)
  • Motorsavs-arbejde
  • Buskrydder-opgaver
  • Stolper
  • Hegn
  • Fodnet/rævesikring
  • Sluser
  • Døre/porte til volieren
  • El-givere (med nye batterier)
  • Strømhegn (tråd, blink og isolatorer)
  • Hanebure (og søm eller lign. i træer)
  • Halvtage
  • Vandingsanlæg (tilsat evt. kemikalier)
  • Evt. vandfade
  • Foderbakker (de første par dage)
  • Kråseflint m.m.
  • Afværgeredskaber
  • En sidste gennemgang for rovtøj i den engelske voliere
  • Evt. andet.

Laver man denne “tjekliste”, giver det et godt overblik over, hvad der mangler at blive lavet i de forskellige engelske volierer, i månederne/ugerne/dagene op til udsætningsdagen.

Derudover skal der være hjemtaget frisk foder til fasankyllingerne, ligesom bil/atv/gator/spreder eller andre maskiner, som bruges i forbindelse med fodringen af fasanerne, er serviceret og klargjorte.