De 20 fasankyllinger opfatter dværghønen som deres “rigtige” moder, da hun ud over at vogte over dem hver dag også lærer dem prædator frygt og at fange insekter m.m. Dette betyder at bindingen mellem dværghønen og fasankyllingerne bliver betydelig stærkere, end bindingen til de 2 til 3 uger ældre tamhøns, man traditionelt tilsætter hundredvis af nyudklækkede fasankyllinger i storopdrættet.
Vi skal i vores fremtidige opdræt være opmærksomme på, at egenskaber som fremmer redebygning, rugning, prædatorfrygt og dermed overlevelsesgraden, på ingen måde fremmes hos de fasankyllinger, som er udruget og klækket i det nuværende traditionelle storopdræt.
Dværghønen og hendes 20 fasankyllinger går sammen i et “Starthus”, hvor fasankyllingerne i de første par dage ikke må komme for langt væk fra dværghønen. Årsagen er den simple at, de første par døgn efter fasankyllingerne er klækket, kun er fasanhønens kalde-lyde, som de nyklækkede fasankyllinger reagerer på. Derfor skal fasankyllingerne i dagene efter klækningen hele tiden “holdes” meget tæt på dværghønen, hvorfor jævnlige tilsyn er nødvendige.
Det faktum at fasankyllinger i dagene umiddelbart efter klækningen kun reagerer på kalde-lydene fra en “rigtig” fasanhøne er et problem i forhold til det regelsæt, som i disse år er gældende for opdræt af fasaner med skrukhøns. Med fokus på pladsforhold og dyrevelfærd har man - i mangel på viden om fasanhønen og kyllingernes kommunikationsevner og adfærd i dagene efter klækningen - fastsat et regelsæt som i dag kræver at hver skruk-tam-høne med kyllinger, skal holdes på et areal, hvor buret skal dække et tilgængeligt grundareal på mindst 4 m2.
Selvom en nyklækket fasankylling opholder sig ca. 90% af tiden under skruk-tam-hønen i dagene efter klækningen, er det af afgørende betydning at den kan finde tilbage til hende og få varmen, når og hvis den kommer frem i lyset og bevæger sig lidt væk fra hende.
Vigtigheden af at fasankyllingerne ikke kan komme for langt væk fra skruk-tam-hønen de første par dage efter klækningen, kan ikke fremhæves nok, da de nyudklækkede fasankyllingers temperaturregulering i den første leveuge ikke er fuldt udviklet. De er fuldstændig afhængige af varmen og luftfugtigheden under skruk-tam-hønen. Kommer fasankyllingerne i denne periode for langt væk fra skruk-tam-hønen, risikerer man at de ikke kan finde tilbage til hende og derved dør af kulde.
I dagene efter klækningen er fasankyllingerne mere afhængig af varme og luftfugtighed end et decideret fødeindtag. Dette skyldes, som nævnt under dødelighed i opdrættet, at de fra naturens side er udstyret med en form for ”madpakke”. Den udgør en rest af blommesækken, som fasankyllingerne stadig har i sig, og som de efter klækningen kan overleve nogle dage på. Specielt indholdet af fedt og proteiner fra blommesækken, er meget vigtigt efter klækningen, hvor det meste af fedtindholdet udnyttes det første døgn, mens proteinindholdet gradvist udnyttes indenfor de første 3 døgn.
Starthuset
Starthuset er indrettet med to rum, et lille rum, adskilt med en lille lem fra et større rum, hvor frisk foder og vand står. I begge rum ligger der i bunden tør strøelse ligesom begge rum er overdækket med trapezplader (som kan løftes). I enden af Starthuset er der tremmer, så fasankyllingerne fra uge 2 kan komme ud i en lille voliere, og indtil da er der sat en lem for her.
Uge 1
Det er som nævnt vigtigt at de nyudklækkede fasankyllinger i den første uge ikke kommer for langt væk fra skrukhønen, da deres temperaturregulering i denne periode ikke er fuldt udviklet. Dette sikres ved at man i dagtimerne holder øje med fasankyllingerne. Ser man at fasankyllingerne ikke søger skrukhønens varme, hvilket kan ske, hvis skrukhønen opholder sig i det lille rum, mens nogle af fasankyllingerne opholder sig i det store rum, skal man sørge for, at fasankyllingerne igen kommer ind under skrukhønen og får varme. Om natten skal fasankyllingerne hele tiden have visuel kontakt til skrukhønen, og derfor skal både skrukhøne og kyllingerne lukkes ind i det lille rum i Starthuset.
Uge 2
Efter ca. 7 dage udvider man Starthuset med en lille voliere på ca. 1 m2 (husk at overdække volieren med net). I denne lille voliere skal der være adgang til grøn vegetation, og fasankyllingerne kan via tremmerne i enden af Starthuset, komme ud i volieren. Tremmerne sikrer at skrukhønen ikke kan komme ud af Starthuset, og om natten lukkes fasankyllingerne ind i Starthuset sammen med skrukhønen.
Uge 3
Nu kan man rykke hele Starthuset inkl. skrukhøne og de 14 dage gamle fasankyllinger ud i den engelske voliere på reviret. Placer så vidt muligt Starthuset i midten af den engelske voliere tæt på det planlagte sol- og foderspor og tæt på skjul og dække. Hvis man skal udsætte mange fasaner på denne måde, kræver dette mange Starthuse, og her er det en god ide at sætte Starthusene side om side, eller i en halv- eller helbue.
I forbindelse med hver Starthus etableres igen en udvendig voliere (1-2 m2) med adgang til grøn vegetation. Husk at overdække denne voliere med net og lad fasankyllingerne få adgang til denne i dagtimerne, mens skrukhønen stadig ikke kan komme ud af startkassen. Om natten lukkes fasankyllingerne ind i starthuset, sammen med skrukhønen.
Uge 4
Gør det samme som i uge 3, men i den engelske voliere slipper man en voksen (mere end ét år gammel) tamhane fri. Den skal virke som en form for “vagtpost” og tamhønsene (skrukhønsene) vil senere, når de bliver sluppet fri i den engelske voliere, blive tiltrukket af ham, og fasankyllingerne vil følge med.
Fasankyllingerne skulle gerne på nuværende tidspunkt af egen fri vilje, hver aften gå ind til skrukhønen, som stadig er i Starthuset.
Uge 5
Nu fjernes den lille voliere foran starthuset, så fasankyllingerne har adgang til den engelske voliere. Dette gøres selvfølgelig om morgenen, så fasankyllingerne kan gå lidt på opdagelse i løbet af dagen. Skrukhønen må stadig ikke komme ud af starthuset.
Man vil opdage at fasankyllingerne godt kan gå på opdagelse hos hinanden. Det er nemlig ikke er sikkert, at de fasankyllinger som kommer fra starthus 1 nødvendigvis går ind i starthus 1 igen, da de lige så godt kan søge ophold i et af de andre starthuse. Når fasankyllingerne er blevet så gamle, accepterer skrukhønsene dette, hvilket de sikkert ikke ville have gjort tidligere.
Det er vigtigt at alle starthusene har en optimal placering i den engelske voliere. Dette bør så vidt muligt være i midten, og når fasankyllingerne træder ud af starthuset, må der max. være 1-1,5 meters afstand til skjul og dække, hvilket kan være buske eller andet krat.
Læs andet sted i bogen om, hvordan den engelske voliere bør opbygges og indrettes.
Uge 6
Nu åbnes der for skrukhønsene, så de også får adgang til den engelske voliere, hvilket selvfølgelig gøres om morgenen, så de kan gå på opdagelse hele dagen.
Husk at tilse den engelske voliere flere gange i løbet af dagen, og hold øje med om alle skrukhønsene opholder sig på indersiden af hegnet til den engelske voliere. Det burde ikke være nødvendigt at nævne, men man skal sikre sig at ens sluser er 100% sikre, dvs. at de er ensrettet. Det må ikke være muligt for fuglene at vandre ud af den engelske voliere gennem en sluse (fra indersiden og ud). De udsatte fasankyllinger er godt præget på skrukhønsene, og hvis en skrukhøne kan vandre ud af den engelske voliere gennem en sluse, er det 100% sikkert at hun tager en masse fasankyllinger med sig.
Ved at supplere fodringen med insekter som melorme og andre insekter forstærker man fasankyllingernes færdigheder i at fange “rigtige” insekter, hvilket er yderst gavnligt på den frie vildtbane. Det øger beviseligt overlevelsesgraden hos fasankyllingen, efter den er blevet et selvstændigt individ. Man kan allerede umiddelbart efter fasankyllingen er klækket begynde med tilskud af f.eks. melorme.
Lav evt. dit eget opdræt af melorme. Det kan du, læse om i kapitlet “Opdræt af melorme”.
Man har tidligere prøvet at erstatte dværghønen med en fasanhøne, men modsat dværghønen (tamhøns), som gennem generationer er blevet tamme og håndterbare, kan en fasanhøne i opdrættet aldrig blive ligeså tam og håndterbar, som de tamhøns man benytter i dag.
Årsagen til at mange bruger dværghønseracer som skrukhøns til udrugning af fasankyllinger, er alene af den grund at de ikke er så tunge. Dværghøns af racen Wayndotter eller en blanding af dværghøns og Den Røde Amerikaner har man gode erfaringer med.
Man skal sikre sig at hønsene ikke bliver for tunge, da man skal have in mente, at hønseproduktion i fødevareindustrien generelt går ud på at opdrætte store og kødrige individer, og ikke adrætte, opmærksomme og lette fugle, med adfærdsmæssige egenskaber, som kan være til gavn for andre hønsefugle.
Som enhver kan regne ud, er det svært at ophøje denne form for opdræt til en masseproduktion, da der for hver 20 udsætningsklare fasankyllinger skal bruges en skruk-tamhøne. Derudover skal der bruges mere areal og flere mandetimer i denne form for opdræt, hvilket kan påvirke prisen på slutproduktet, hvis man først vil have fasankyllingerne leveret i 6-ugers alderen.
Hvis man har planer om at udsætte flere tusinde fasaner på reviret, er den nævnte metode ikke den nemmeste at gennemføre. Er man derimod tilhænger at det lille opdræt, og er interesseret i at lære noget om fasaner og deres adfærd, vil jeg klart anbefale at man går efter natur modellen.
Konceptet går ud på, at man køber en “fasanfamilie”, bestående af én skrukhøne (dværghøne) med 20 daggamle fasankyllinger samt ca. 3 kg. startfoder. Hvis man ikke selv vil bygge det, kan man hos opdrætteren tilkøbe starthus m.m. Sørg for også at få en professionel rådgivning med i prisen, hvor du løbende kan kontakte opdrætteren, hvis du har spørgsmål eller løber ind i problemer.
Det er vigtigt at man, inden man går i gang med projektet, har sat sig grundig ind i gældende lovgivning, og er bekendt med ethvert regelsæt, som vedrører opdræt med skrukhøner.