Den vigtigste del af parolen er sikkerheden. Her må der ikke være plads til misforståelser eller forskellige fortolkninger. Jagtlederen skal klart og utvetydigt fortælle, hvilke sikkerhedsregler der gælder på dagen, hvilke vildtarter der må skydes, hvornår skytterne må lade og skyde, hvilke skudvinkler der må anvendes, og hvornår en såt er afsluttet.
Er der særlige forhold på terrænet – veje, bygninger, stier, naboarealer, klappere, apportører eller andre personer, som skytterne skal være særligt opmærksomme på – skal dette ligeledes fremgå tydeligt af parolen.
Ingen jagtdeltager bør være i tvivl om, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt. Er man som skytte i tvivl om et skud er forsvarligt, skal man undlade at skyde. Det er bedre at lade en fasan flyve end at afgive et skud, man bagefter ville ønske, man havde undladt.
Nogle steder er parolen meget formel og nærmest diktatorisk, mens den andre steder afvikles meget afslappet, evt. med tilråb fra jagtgæster eller hjælpere. Det er kun de færreste steder, der ikke afvikles en parole.
Hvis man har en hornblæser, er det en god tradition, at denne blæser “Til samling”, før parolen afvikles. Bærer man en form for hovedbeklædning, tages denne af, mens jagtlederen fremfører parolen. Der kan evt. uddeles et lille glas (portvin, Gammel Dansk eller andet), som der nippes til, efter at jagtlederen har budt velkommen.
Herefter fremfører jagtlederen parolen, som kan sluttes af med, at hornblæseren blæser “Jagt begynd”.
Det er vigtigt at påpege, at der ikke findes en facitliste, som beskriver, hvordan en “rigtig” parole udføres, da det er den enkelte jagtleder, som sammensætter parolen. Hvad der bliver sagt på en parole, ud over det sikkerhedsmæssige, som ikke kan gentages for mange gange, er som regel afhængigt af jagtgæsternes jagterfaring, relation til stedet, stedets traditioner m.m.
En god parole kan som regel kendes ved, at ingen jagtdeltagere bagefter er i tvivl om dagens forløb – og ikke mindst om de sikkerhedsregler, der gælder på jagten.
