Når man har flere såter på reviret, både på marker, i levende hegn og i skoven, kan planlægningen af, hvornår de forskellige såter skal tages, have stor indflydelse på hvor meget vildt man har liggende på vildtparaden, når jagtdagen er omme.
Som udgangspunkt gælder det om at have så mange såter til rådighed som muligt, forudsat at man har fasaner stående i alle såterne.
Har man mange såter at arbejde med, skal man så vidt mulig undlade at afskyde fasanerne i kerneområdet, altså i midten af ens revir, men forsøge at skyde i de såter som ligger i yderkanterne af reviret.
Da man på en jagtdag normalt kan nå at tage mellem 4-7 såter, selvfølgelig afhængig af såternes størrelser, antallet af udsatte fasaner o. lign., er det som nævnt ikke ligegyldigt hvilke såter der tages og hvornår.
Ud fra fasanernes daglige rytme, vil man kunne udpege, hvor fasanerne står om formiddag og om eftermiddagen. Såterne kaldes formiddags-såter og eftermiddags-såter, og det siger sig selv, at man tager formiddags-såterne før frokost, og eftermiddags-såterne efter frokost. Bytter man om på nogle af disse såter, kan man komme ud for enhver skyttes mareridt: En såt hvor der ikke er så mange fasaner hjemme, eller endnu værre en såt, som er tom.
Uanset om det på dagen er planlagt at der skal skydes 50, 100, 300 eller flere fasaner, skal den tilrettelægges, så den kan strække sig over en hel dag.
Det gælder derfor ikke om bare at få afskudt så mange fasaner som muligt, så hurtigt som muligt, da der også gerne skulle være fasaner tilbage på reviret til resten af årets jagter.
Hvis man på de første såter har skudt mange fugle, kan man være nødt til at tage lidt tyndere såter senere, så man kan fylde hele dagen ud.
Desværre går det ikke altid som man har planlagt, og man kan blive nødt til at ændre på dagens program midt under jagten, eller om morgenen umiddelbart før fasanjagten skal starte. Dette kan skyldes vejret, som man er meget afhængig af på en fasanjagt. Vejret kan påvirke fuglenes daglige rytme så meget, at de ikke er i de såter, hvor de plejer at være, hvis der f.eks. er meget blæst.
Det kan også ske at der enten er skudt for mange, eller for få fasaner om formiddagen, og man derefter bliver nødt til at ændres eftermiddagens program.
Man skal så vidt muligt prøve at planlægge jagtdagen således, at såten lige før frokost bliver rigtig god og dagens sidste såt ligeså. Når jeg skriver rigtig god, mener jeg, at disse to såter meget gerne må ende som dagens to bedste såter, både med hensyn til kvalitet og i forhold til antal fasaner, som drives ind over jagtgæsterne.
Der bør gå minimum to til tre uger mellem at man driver den samme såt. Nogle såter tåler at blive taget flere gange end andre, mens andre skal have meget ro, før der igen står fasaner i dem.
Man skal som udgangspunkt regne med at en såt kan tåle at blive drevet på fuld styrke og med fuldt udbytte ca. 2,5 gang. Herefter kan man ikke være sikker på antallet af fasaner i såten.