Priser på etablering af vildtagre

Det er ikke her man skal spare, for hvis de etablerede vildtagre ikke bliver optimale, kan processen ikke laves om, hvilket formentlig vil gå ud over selve jagten på reviret
Gode vildtagre er ikke billige at etablere, og da de færreste jægere og konsortier er i besiddelse af de nødvendige maskiner til etablering af en vildtager, eller har den fornødne viden om den nødvendige jordbehandling m.m., er det en god ide, at få en maskinstation til at udføre opgaven.
I 2016 priser skal man kalkulere med, at en maskinstation skal have ca. kr. 10.000 for jordbehandling, såning, gødning og sprøjtning pr. hektar. Hvis man evt. skal have isået en anden vildtager, skal man tillægge ca. kr. 2.000.
Priserne er inkl. frø, gødning og sprøjtemidler, men eks. moms.
Kan man evt. få en landmand til at udføre opgaven, bliver det formentlig noget billigere, og såfremt man selv kan og vil påtage sig opgaven, kan det gøres endnu billigere.
Man skal blot huske på, at hvis de etablerede vildtagre ikke bliver optimale, kan processen ikke laves om, hvilket formentlig vil gå ud over selve jagten på reviret. Sagt med andre ord er det ikke her, man skal forsøge at “spare” et par tusinde kroner, da dårlige vildtagre kan have en forbavsende stor negativ effekt på alle årets fasanjagter.