Skip to main content

Rotavirus

Sygdomsudbrud som følge af infektion med Rotavirus har de sidste ca. 10-15 år desværre nok været ret almindelige i Danmark. Hvordan smitten er kommet til Danmark vides ikke, men der er mistanke til nogle “returkasser”, som blev brugt til eksport af fugle til England, hvor smitten har været kendt i mange år.

Det vides ikke præcist, hvor hyppigt sygdommen optræder, da en præcis og endelig diagnose er meget vanskelig, bekostelig og langsommelig at stille for laboratorier. Diagnosen stilles derfor primært ud fra de (ret karakteristiske) kliniske symptomer.

Sygdom som følge af infektion med Rotavirus hører til en af de mest frygtede sygdomme i opdrættet, fordi der ingen specifik behandlingsmulighed er, og det er derfor utrolig vigtigt, at der sættes ind med absolut maksimal arbejdsindsats og smittebekæmpende tiltag, straks mistanken opstår.

Viser det sig senere, at der ikke er tale om Rotavirus, har det ikke været til skade at stramme op på alt i pasningen, og viser det sig, at diagnosen nok var rigtig, kan sådanne tiltag være med til at begrænse dødeligheden, fra måske 50% til 20%. Så det er bare med at komme i gang, når mistanken er der.

Det er meget typisk for denne sygdom, at problemerne med kyllingerne starter på et tidspunkt i kyllingernes liv, hvor de fleste “startproblemer” i opdrættet normalt er overstået.

Fugle i alle aldre kan rammes, men de dramatiske følger ved infektionen ses hos fugle i alderen fra 5 til 14 dage. Kyllingerne bliver altså syge og dør på et tidspunkt, hvor den største fare for sygdomsudbrud ellers normalt er overstået.

Virus spreder sig meget hurtigt og kan ved ny introduktion i et opdræt, resultere i en dødelighed på op til 30-70%. Tabene begrænser sig dog oftest til 5-15%.

Ved ny introduktion i store danske opdræt er der set dødeligheder på mellem 35% og 45%. Dette vel at mærke hos dygtige og meget kompetente opdrættere, som under udbruddet arbejde i døgndrift for at afbøde følgerne af infektionen.

Kort tid efter smitten begynder et stort antal fugle at dø, og der kan ses en bredt udsnit af symptomer, som alle relaterer sig til en kraftig tarmbetændelse.

Der kan ses forskellige grader af diarre, kridtagtige klumper på tæer, sammenklistrede kloakåbninger og dehydrering. Ofte overser opdrætteren diarréen, fordi den er så tyndtflydende, at den synker ned i strøelsen, og der ses simpelthen ingen gødning - kun en stærkt forøget frekvens af de hvide urinfraktioner fra urinvejene. Når fuglene går rundt i den tynde gødning, samler det sig sammen med støv og strøelse på tæerne, som kan være en totalt sammenklistret klump.

Lidt det samme kan ses omkring kloakåbningen, hvor den tynde gødning, strøelse, urinsekret og skidt samler sig som en regulær prop i kloakken. Når denne prop fjernes på smittede kyllinger vil luft og afføring typisk strømme i en lind strøm fra kyllingen - ofte med højlydte “prutter”. Kyllingerne klumper på trods af god varme, og de er fedtede at se på og røre ved, og de kan være helt “papagtige” at røre ved pga. dehydrering.

Vil man obducere kyllingerne, opdager man, at det kan være næsten umuligt at trække brystskindet over som følge af dehydreringen.

I den anden uge efter udbruddet er mange af de overlevende kyllinger utrivelige og har en dårlig tilvækst. Symptomerne kan dog være mere afdæmpede, og forøget dødelighed kan være det eneste fund.

Obduktion af de døde kyllinger viser ingen sygdomstypiske fund. Nogle dyr har i blindtarmen et skummende indhold og/eller udspilede tyndtarme med et tyndt, klart til gulligt vandigt evt. skummende indhold. Dyrene er ofte så dehydrerede, at det kræver store kræfter at fjerne skin fra kroppen under obduktionen. De døde dyr har den til alderen svarende størrelse og har ædt til lige før dødsfaldet. Ofte findes ved en bakteriologisk undersøgelse på tarmindholdet, en uspecifik non hæmolytisk E. Coli bakterie.

Den endelige diagnose kan kun stilles på et laboratorium, men det kliniske forløb, alderen på fuglene, forløbet af sygdommen samt obduktionsfundet leder ofte mistanken hen på rotavirusinfektioner.

Der findes som for andre virusinfektioner ingen specifik behandling. Behandling med bredspekteret antibiotika kan evt. forhindre udbredelsen af sekundære bakterieinfektioner (kræver altid en resistensbestemmelse).

Desinfektion med Virkon-S, som en “tåge” over opdrættet, eller i drikkevandet har nogle steder givet et godt resultat i begrænsningen af udbredelsen af sygdommen.

Ved diarre kan det, som ved andre diarretilfælde, betale sig at tilsætte en elektrolytopløsning til drikkevandet, ligesom tilskud af vitaminer og probiotika kan hjælpe fuglene til selv at bekæmpe infektionen.

Bekæmpelsen består derudover i at optimere dyrenes miljø og gennem intensive hygiejnetiltag at minimere udbredelsen. Rotavirus optræder ofte i samme opdræt flere år i træk.

Virusinfektioner kan ikke behandles, og det gælder derfor om at optimere pasning og management, så fuglene selv kan klare så meget som muligt. Husk at det er din indsats der er med til at påvirke dødeligheden og dermed slutresultatet af opdrætssæsonen. Hvis man kort skal prøve at opsummere, hvordan der sættes ind ved Rota (og andre virus infektioner), må det blive noget i stil med;

Forebyggelse af et stort smittepres:

  1. Vær meget omhyggelig med æg hygiejne.
    a. Sørg for gode redekasser med tør strøelse som skiftes løbende.
    b. Rensning og desinfektion af æg skal være optimal. Formalinrygning er godt.
    c. Vaskes æg, skal vandet altid være et par grader over æggenes temperatur (køl æggene til ca. 14 grader inden de vaskes).
    d. Opbevaring af æg skal ske uden kontakt til æg, som ikke er desinficerede (vask hænder med en desinficerende sæbe inden der håndteres desinficerede æg).
    e. Alt affald fra rugerier skal håndteres forsigtigt og destrueres uden at komme i kontakt med opdrættet.

  2. Bland aldrig æg eller fugle fra forskellige lokaliteter (gælder både avlsfugle og kyllinger).
  3. Undgå stor belægning i huse og volierer.
  4. Fjern løbende alle døde fugle fra opdrættet. Opsæt lukkede beholdere til døde kyllinger.
  5. Tilbyd alle kyllinger elektrolytopløsninger fra dag 1-2. Denne opløsning skal være ren og frisk. Gives flere gange dagligt.
  6. Overvej brug af probiotika til stabilisering af tarmflora. Kan bruges forebyggende, men også efter eventuel medicinering.
  7. Giv evt. vitaminer efter sygdomsudbrud.
  8. Send løbende prøver af døde kyllinger ind til laboratorieundersøgelser. En god overvågning kan ikke forhindre udbrud, men den kan medvirke til bedre behandling af syge dyr. Antibiotikabehandling virker ikke på virus, men kan medvirke til at begrænse antal dødsfald som følge af sekundære bakterielle infektioner.
  9. Sørg for rigeligt med drikke og ædepladser og øg altid antal drikketrug ved sygdom.
  10. Sørg for maksimal hygiejne ved æde- og drikketrug.
  11. Opsæt støvlekar med desinfektionsmiddel mellem hvert hus.
  12. Vask hænder hver gang du har håndteret gødning, fugle, værktøj eller lignende.
  13. Undgå trafik mellem æglæggere og kyllinger (tøj, støvleskift).
  14. Fodertrug, støvler, redskaber m.m. skal dagligt desinficeres i jod eller formaldehyd/glutaraldehyd holdige opløsninger.
  15. Voliere og huse med sygdom skal håndteres sidst i rutinerne og altid under skærpet hygiejne.

Generelt – Vask hænder hyppigt og brug altid rent tøj (overtræksdragter) og rene, desinficerede støvler.