Sådan tager du fat på en fasan
Det er ikke lige meget, hvordan du håndterer dine fasaner under indfangningen, og når jeg skriver håndtering, mener jeg, hvordan du tager fat i en fasan. Hvis du bare tager om fasankroppen og klemmer, risikerer du, at både du og fasanen kommer til skade.
Når man tager fat i en fasan, er det helt naturligt, at den vil forsøge at komme fri, hvilket den bla. gør ved at baske vildt med vingerne. Derfor er den mest anvendte metode, at man med én hånd tager fat om vingerne - så tæt på ryggen som muligt - og holde fasanen fast i et godt greb (se billede).
Der findes også en anden metode at tage fat i en fasan på, hvor man med én hånd kan holde fasanen fast i forparten om hals/bryst/lunge (se billedet). Ved denne metode paralyserer (lammer) man nogle nervebaner i området, og fasanen bliver helt rolig og kan ikke bevæge sig. Metoden er tidligere brugt af professionelle skytter og kræver noget forudgående træning. Derfor er det ikke er en metode, jeg vil anbefale andre at starte op på.

