Inden man begynder at indfange sine fasaner, skal man være 100% færdig med opbygningen og etableringen af hønepladsen. Der skal være foder og vand, og alt skal spille. Årsagen til at hønepladsen skal være helt færdig, når man begynder at indfange fasaner, er for at undgå at stresse de indfangne fasaner unødigt. En dårlig planlægning kan bevirke at fasanerne bliver unødigt stressede, hvilket man absolut skal undgå.
Hele arbejdsprocessen med indfangningen skal være identisk med den måde, man altid bør omgås sine fasaner på. Ingen råben og skrigen samt altid stille og rolige bevægelser.
Man skal sørge for, at fangburene ikke er aktiveret for lang tid af gangen førend de tømmes, da man skal bestræbe sig på, at de indfangne fasaner kun opholder sig så kort tid som muligt i fangburet. Man skal ikke aktivere fangburene dagen før, da man risikerer, at der går fasaner i fangburet inden solen er gået helt ned, hvorefter prædatorer får mulighed for at gå i fangburet og æde de indfangne fasaner.
Den dag man skal indfange sine fugle, skal man tidligt om morgenen nå ud på reviret og have aktiveret alle fangburene inden solopgang. Fangburene skal nemlig være aktiveret, før fasanerne flyver ned fra deres nattesæder.
Man lægger en stribe fodermajs (fodrer man med hvede, bruger man hvede) i en lang stribe i midten af fangburet, så fasanerne ikke kan få fat i det uden at gå ind gennem sluserne i fangburet.
Læg en tilpas mængde foder i fangburet, da det er synet af foderet i fangburet, som får fasanerne til at gå ind gennem sluserne.
Man aktiverer et fangbur ved at flytte de træstød, mursten eller hvad man nu har hævet fangburet med i hvert hjørne. Man tjekker samtidig, at sluserne ikke er blevet trådt flade, samt at de virker efter hensigten. Fangburets underkant skal selvfølgelig stå på et jævnt underlag, så fasanerne ikke kan mase sig ud under det.
Når fasanerne kommer for at indtage føde, har de været trygge ved at kunne gå “under” fangburet for at komme ind til føden. Nu da fangburet er aktiveret, kan fasanerne ikke gå “under” fangburet, men er tvunget til at gå gennem sluserne for at komme til føden, hvilket de gør uden problemer.
Efter at alle fangburene er aktiveret, og vejret byder på frost og måske lidt sne, og fasanerne er sultne, skal man ikke regne med, at det tager mere end 10-15 minutter at fylde et fangbur med fasaner. Antallet af fasaner som fanges i første forsøg, er selvfølgelig afhængig af fangburets størrelse, tilvænningsperiode til fangburet, gode velfungerende sluser samt hvor mange fasaner, man har stående på reviret.
Når man kommer frem til et fangbur, der skal tømmes, vil fasanerne helt naturligt blive bange og forsøge at undslippe ved at flyve op i luften. Her kommer det eftergivende nylonnet til sin ret, da det forhindre de skrækslagne fasaner i at komme til skade, når de gang på gang flyver op og banker hovederne mod “taget” (læs: nylonnettet) i fangburet.
Tæl hurtigt på afstand hvor mange fasaner der er i fangburet, og husk at bevæge dig rundt med rolige bevægelser. Er der f.eks 20 fasaner i fangburet, ved du, at du skal have mindst to lærredssække og to snore med ind i fangburet.
Gå roligt hen mod fangburet med dine lærredssække, snore og din ketcher. Åben fangburet i den ene ende og kravl ind i fangburet. Det burde ikke være nødvendigt at sige det, men husk at lukke fangburet indefra (jeg taler af erfaring). Nogle undlader at bruge en ketcher til at fange fasanerne med, men jeg har altid brugt den, da det er nemt at fange flere fugle af gangen i ketsjerens store net og efterfølgende lægge dem ned i lærredssækken.
Når du i et fangbur har fanget og udvalgt de fasaner, du vil have som avlsdyr, aktiveres fangburet igen. Er foderet blevet spredt i fangburet, samles det igen i en stribe midt i buret, og der skal måske suppleres med lidt mere. Så køres der videre til næste plads, hvor du har opsat et fangbur, osv. Indimellem køres til hønepladsen, hvor du lukker de indfangne fasaner sammen i hold, som du har planlagt fordeling og størrelse af i forvejen.
Udnyt at du ved indfangningen har muligheden for at selektere i dine avlsdyr ved kun at indfange kernesunde fasanhøner og fasankokke, med det udseende du foretrækker. Hvis du f.eks. bedst kan lide fasankokke med hele hvide halsringe, skal du selvfølgelig ikke tage fasankokke med tilbage til hønepladsen, som ikke har hele og tydelige hvide halsringe. Fasaner med skader eller andre defekter kan og skal man ikke bruge som avlsdyr.
