Dette er årsagen til, at man som hjælper kan opleve at skytten måske er en anelse mere stresset på jagtdagen. Dette undskylder selvfølgelig ikke de få skytter, der er tilbage af denne uddøende race, er uforskammet og råber og skriger af sine frivillige hjælpere, hvis de kommer til at lave en fejl.
Som jeg tidligere har skrevet er skytten i et større jagtvæsen til eksamen hver gang han afvikler en jagtdag, og skyttens succes på dagen er afhængig af flere faktorer ikke mindst hans trofaste hjælpere.
Hvis skytten ikke udsatte, passede og plejede de udsatte fasaner efter alle kunstens regler, ville der ikke være fasaner på terrænet, den dag klapjagten skulle afvikles.
Hvis skytten ikke havde dygtige og kompetente klappere, hvoraf nogle medbragte deres gode hunde, ville der ikke blive lettet ret mange fasaner ind over jagtgæsterne. Sluttelig skal vi heller ikke glemme de dygtige og kompetente apportører, som stiller sig til rådighed, og uden hvem man ikke ville få opsamlet alle de skudte og anskudte fugle.
Skyttens succes i et jagtvæsen afhænger kort sagt af holdindsatsen.