Langt de fleste kyllinger, som rammes af denne type af infektion, dør inden for de første 10 levedøgn.
Infektionen smitter ikke fra kylling til kylling, men skyldes at dyrene inficeres fra omgivelserne.
Rugefejl forårsaget af enten for høj temperatur og lav fugtighed eller for høj fugtighed i rugemaskine og klækker, menes at øge risikoen for denne type af infektioner.
Desuden ses en høj frekvens af sygdom, hvor hygiejnen omkring klækning er for dårlig.
Kyllinger med navlebetændelse/blomme sækbetændelse viser nedstemthed, og der ses på navlestedet hævelse og evt. rødme. Smittede kyllinger dør oftest hurtigt, men antallet af smittede dyr og graden af sygdom, afhænger dog meget af typen - og antallet- af bakterier som er involveret.
Ved obduktion af døde kyllinger ses i de typiske tilfælde en udspiling, og ofte misfarvning af den endnu ikke absorberede blommesæk. Der kan desuden ses tegn på bughindebetændelse (belægninger på tarme og bughinde med et glansløst lag (fibrin). Kyllingerne er normale af størrelse og har som oftest ædt lige til, de er døde. Det ses, at kyllinger med en lavgradig infektion først dør efter dag 10-12. Disse kyllinger viser, indtil de pludselig dør, oftest ingen symptomer.
For at forebygge navleinfektioner og andre infektioner hos de nyklækkede dyr er det meget vigtigt, at ruge- og klækningstemperatur holdes optimal. Desuden er det meget vigtig, at der ikke ruges på æg som er tilsølet i urenheder/gødning.
Rugemaskine/klækker desinficeres omhyggeligt. Hvor ofte denne desinfektion skal ske, afhænger af antal syge/døde fugle efter klækning samt af antallet af æg som klækkes. Øges problemerne i løbet af en klækkeperiode, bør maskinen rengøres og desinficeres mellem to hold. Optimalt bør dette altid foretages mellem to hold æg (alt ud - alt ind princip). Husk at brug af høns til klækning ikke er en garanti for god hygiejne - også rugekasser skal rengøres og desinficeres.
Andre tilstande
Til sidst skal nævnes et par tilstande som ikke er af infektiøs karakter, men som alligevel kort skal omtales:
Perosis
Denne tilstand skyldes fejl i foderet. Den ses ikke sjældent. Perosis er en tilstand, hvor hønsefugle (sjældent ænder) i alderen fra 2-6 uger udvikler en deformitet af fødderne. De synker først ned på haser og løb, samtidig med at tæerne krummes. Efter 3-5 dage glider achillessenen ud af sit leje, og der indtræder hurtigt en fortykkelse og deformitet i haseområdet. Årsagen er mangel på mangan og/eller mangel på forskellige B-vitaminer i foderet. Indirekte kan tilstanden dog også opstå, hvis der til ernæringsmæssigt velafbalanceret foder, tilsættes ekstra kalk i form af kødbenmel eller kridt (for at “styrke” knoglevæksten) eller, hvis kyllinger opdrættes i gamle staldbygninger, hvor væggene er kalkede. Når kyllingerne kommer i alderen, hvor der hakkes meget, kan enkelte dyr tiltrækkes af de kalkede vægge. I begge tilfælde vil det ekstra kalk, der optages til tarmen, forhindre normal optagelse af mangan, hvorved der er risiko for udvikling af Perosis.
Kannibalisme
Dette er et meget velkendt problem i ethvert opdræt (men burde ikke være det!). Problemet er et tegn på, at opdrætsforholdene ikke er optimale. En eller flere af følgende faktorer kan udløse problemet; for høj lysintensitet, høj varme, for lav fugtighed og/eller for høj belægning. Enkelte sløve, utrivelige dyr i en flok af normale dyr kan være en udløsende faktor. Forebyggende bør syge dyr fjernes fra flokken, lysintensiteten sænkes og klimaet m.m. optimeres.