Skip to main content

Tamhøns i bur

Når man modtager sine 6 ugers fasankyllinger, er det vigtigt, at man i forvejen også har bestilt et antal tamhøns. Disse tamhøns, der som regel er hanekyllinger grundet tilgængeligheden og prisen, skal være 2-3 uger ældre en fasankyllingerne. De sættes sammen med fasankyllingerne på førstedagen, og ideen er en menneskeskabt forestilling om, at de skal kunne erstatte “moderdyret” (fasanhønen), hvilken opgave de selvfølgelig ikke kan udfylde 100%.

Om tamhønsene er af racen hvid italiener, perlehøns, dværghøns eller en anden hønserace er underordnet, selvom vi alle har vores favoritter.

Man skal bruge minimum to tamhøns til hver udsætningsplads man har etableret på reviret, uanset hvor mange fasaner man udsætter. Nogle vælger at have flere. De sætter evt. de to tamhøns i hvert sit bur, og slipper to til tre tamhøns, eller flere, løs blandt de udsatte fasankyllinger. Andre vælger at få tilsat tamhøns af begge køn, og måske slippe denne lille tamhønseflok fri i den engelske voliere sammen med de udsatte fasankyllinger.

Ingen metode er bedre end den anden, hvorfor det er op til den enkelte at finde ud af, hvad der fungerer bedst. Jeg foretrækker at bruge tamhøns i bure, som lukkes ud af burene i den engelske voliere, når jeg fornemmer, at der er fuldstændig ro på udsætningspladsen efter nogle dage.

De to tamhøns placeres i hvert sit bur, som nemt kan hænges op i et træ om aftenen, og tages ned på jorden om morgenen. Da man altid lægger fodersporene på udsætningspladsen, så fasanerne hurtigt kan komme i skjul, vil der som regel også være træer her. I disse træer kan burene hænges med et søm eller lign.

Tamhønsene skal selvfølgelig have adgang til frisk vand og fodres samtidig med fasanerne. Man skal sikre sig at tamhønsene har nok plads i buret i.h.t. dyreværnsloven, og at buret beskytter tamhønsene mod vejrliget, eller som minimum at buret bliver placeres på steder (oppe i træet og nede ved jorden), hvor de er beskyttet mod vejrliget af buske eller træer.

De to bure placeres med 8-15 meters afstand, så tamhønsene kan se hinanden, både når de står på jorden, og når de er hængt op i de i forvejen udvalgte træer.

De to tamhøns virker som alarmklokke for fasankyllingerne. Når man har konstateret fuldstændig ro på udsætningspladsen, og der er gået nogle dage, plejer jeg at lukke den ene hanekylling af buret, mens den anden fortsat opbevares i buret. Ideen med at hænge burene med tamhøns op i træerne før solnedgang, er at lære fasankyllingerne at flyve op og tage nattesæde i træerne. Hvis burene med tamhønsene blev stående på jorden, ville fasankyllingerne sætte sig på jorden, tæt på buret eller oven på buret, hvilket ikke er en god ide. Vi skal lære fasankyllingerne at tage nattesæde oppe i træerne, hvor de er meget bedre beskyttet mod prædatorer.

Sørg også for at placere de to bure med tamhøns, på en måde hvor de ikke kommer til at hænge for tæt på volierehegnet som omkranser udsætningspladsen. Hvis fasankyllingerne er præget korrekt på tamhønsene, vil de udsatte fasankyllinger tage nattesæde tæt på de to bure med tamhøns, da de jo opfatter dem som deres moder og vogter. Hvis burene med tamhøns bliver ophængt for tæt på volierehegnet, vil fasankyllingerne om morgenen flyve ned fra nattesædet og måske lande på jorden udenfor volierehegnet, hvilket vi ikke er interesseret i ugerne efter udsætningen. Senere er dette ikke et problem.

Kom ikke for sent ud til udsætningspladsen ved solnedgang, da man derved kan risikere at forstyrre nogle af de fasankyllinger som allerede har taget nattesæde. Kom hellere for tidligt end for sent, når burene med tamhøns skal hejses op i træerne.

En forudsætning for at de udsatte fasankyllinger vil holde sig tæt på tamhønsene, er at de er præget på disse umiddelbart efter fasankyllingerne er kommet ud af ægget.