Skip to main content

Udrugning og opdræt

Før i tiden udrugede alle jagtvæsener deres egne æg, men sådan er det ikke mere. Selvom der i dag stadig findes jagtvæsener som udruger deres egne æg, er det med årene blevet mere almindeligt, at man lader andre som f.eks. Havrebjerg Mølle udruge sine æg. Havrebjerg Mølle er i øvrigt efter sigende det største og ældste fasanrugeri i Danmark, og de modtager hvert år rigtig mange æg fra ind- og udland til udrugning. Man opnår som regel de bedste resultater ved at lade professionelle tage sig af udrugningen, men selv ikke de professionelle kan udruge ubefrugtede æg! Succesraten i befrugtningsprocenter er i den grad afhængige af, at forarbejdet er gjort ordentlig, dvs. at avlsfuglene har trivedes, og at man efterfølgende har behandlet de indsamlede æg efter forskrifterne.

Hvis man selv vil prøve at udruge lidt på hobbyplan, skal man endelig ikke holde sig tilbage. Det er bare med at komme i gang. Man kan læse sig til det meste, og resten kommer hen ad vejen, jo mere rutineret man bliver.

Jeg har samlet lidt gode tip til dig:

  • Sæt dig grundig ind i den gældende lovgivning.
    Hvis du har planer om at udruge og opdrætte mange fasaner, er der tale om landbrugsmæssig opdræt af fjervildt, hvilket kræver registrering hos Fødevarestyrelsen. Du skal have gennemgået et af Naturstyrelsen’s godkendte kurser i udsætning af fuglevildt, hvis indhold er fastsat af styrelsen efter vejledning fra Vildtforvaltningsrådet. Ved landbrugsmæssig opdræt af fjervildt er man underlagt Bekendtgørelse om “Opdræt af fjervildt”. Heri står der under de generelle bestemmelser: Bekendtgørelsen finder anvendelse på opdræt af fjervildt med en årlig produktion på over 100 fugle eller 200 æg. Dette betyder, at du uden registrering og gennemgået kursus må udruge op til 100 daggamle fasankyllinger, og passe og pleje dem, indtil de kan udsættes som 5-6 ugers kyllinger. Jeg vil dog råde dig til at tilmelde dig ovenstående opdrætterkursus, også selvom du kun vil udruge i det små.

  • Når man starter på noget nyt, bliver man nødt til at spørge andre til råds. Man skal derfor være videnbegærlig, og endelig ikke være bange for at spørge de rutinerede kræfter på området, da de som regel altid vil hjælpe.

  • Den bedste måde at udruge fasanæg på er ved at lade en skruk dværghøne eller anden skrukhøne udruge æggene. Man kan også bytte æggene under hønen ud med maskinudrugede nyklækkede fasankyllinger, som hønen så vil tage til sig. Der er ingen tvivl om at udrugning i forbindelse med en dværghøne eller anden høne, er det som kommer nærmest det “naturlige”, og derfor også giver det bedste slutresultat. Hønen sørger for tryghed, varme og den korrekte prægning af fasankyllingerne, hvilket vil resultere i større overlevelsesgrad og et bedre yngleresultater på den frie vildtbane efterfølgende. Vær opmærksom på lovgivningen da hver høne max. må gå med 20 kyllinger, ligesom der også gælder andre regler.

  • Hvis du vil opdrætte fasankyllinger selv, kan det være i et opdrætshus eller i et andet rum. Underlaget kan opbygges ved at lægge et lag spåner i bunden, og når spånerne er jævnet, lægges et lag bølgepap ovenpå. Herefter opsættes en ring af tynde bøjelige spånplader (0,5 m. i højde), så der ikke er nogle hjørner, hvor fasankyllinger kan klumpe sig sammen i. Bølgepappet er med til, at man har styr på, hvad fasankyllingerne æder, og nogle påstår, at fasankyllingernes pirken mod bølgepappet ansporer dem til at æde.

  • Som varmekilde i opdrætshuset eller i et andet rum, skal du holde en temperatur på ca. 32-35 grader i hele opdrætshuset/rummet (på gulvplan hos kyllingerne). Du kan også bruge en varmekilde, som hænger ned fra loftet og giver så meget varme i midten af ringen, at der her er for varmt for fasankyllinger. Varmen aftager i varmegrader udad mod siderne, og fasankyllinger finder selv ud af, hvor der er den bedste varme for dem og danner ligesom en ring inde i ringen. Endelig kan du bruge de populære kyllingemødre, som fås i forskellige størrelser, eller man kan bygge dem selv. Inde under en kyllingemoder er der varmt og mørkt, og man forsøger ved denne ordning at efterligne, hvordan det som fasankylling er at opholde sig i sikkerhed under hønen i naturen (varmetemperaturen ikke under 36 grader om natten). Uanset om du bruger gas eller el til at formidle varmen, må luftfugtigheden under ingen omstændigheder komme under 60%, da fasankyllinger ellers kan få tør lungebetændelse.

  • Fasankyllinger skal have adgang til granuleret fasan-kyllingefoder i de første 8-10 dage, hvorefter man går over til en pillestørrelse på ca. 2,5 mm og senere 3,5 mm. Derudover skal der være rigeligt med drikkesteder med frisk vand, som skiftes morgen og sen eftermiddag, og vandbeholderne skal vaskes mellem hver opfyldning.

  • Efter et par dage fjernes bølgepappet, og efter yderligere et par dage fjernes ringen af de tynde bøjelige spånplader, så fasankyllinger nu går på spåner.

  • Udover spåner indendørs skal der være sand i den overdækkede udendørs voliere, ligesom de store udendørs voliere skal være rige på grøn vegetation, som f.eks. lucerne, rajgræs, hvede, havre, lupin kløver m.m.

  • Udgangen indefra til for- og løbegårde, bør være brede udløbslemme, i stedet for en mere eller mindre kvadratisk hundelem.

  • Der bør kun anvendes kunstigt lys i opdrætshuset eller rummet i de første 48 timer af fasankyllingernes liv, hvilket gør det nemmere at få dem udenfor i forgården og senere i de store volierer. Jo før og længere fasankyllingerne (i forhold til vejret) opholder sig udenfor, des bedre bliver de rustet til at blive sat fri i naturen som 5-6 ugers fugle.

  • I de udvendige store volierer skal vegetationen være så høj, at fasankyllingerne kan gemme sig. Der skal også være rigeligt med siddepinde, opstillede grantræer m.m.