Denne metode kræver dog, at man hele tiden medbringer frisk vand til udsætningspladserne, hvilket kan give en del slæbearbejde, hvis man har mange fugle i terrænet.
Har man kun har et par hundrede kyllinger i de engelske volierer, vil jeg foretrække at vande i vandfade, hvorimod jeg ville finde alternativer, hvis jeg har rigtig mange fasankyllinger på reviret, eller måske ikke havde de tidsmæssige ressourcer til at vande kyllingerne flere gange dagligt.
Vær særligt opmærksom på at fasankyllingerne drikker betydeligt mere vand, når det er varmt, end når det er køligt eller regner.
Før i tiden var det en fordel at give vand i vandfade, da det var nemmere at medicinere fasankyllingerne, hvis det skulle blive nødvendigt. Ligesom når mennesker bliver syge, vil vi fortsat drikke væske, men ikke spise ret meget. Det samme gælder også for fasankyllingerne. Derfor var det tidligere, efter min mening, bedre at medicinere fasankyllingerne via vandet fremfor via maden. Men denne fordel eksisterer ikke mere, da det ikke er tilladt at medicinere fasankyllingerne, efter at de er udsat i den engelske voliere.
På de udsætningspladser hvor man har udsat rigtig mange fugle, benyttes mange gange en anden vandingsmetode. Man har kørt store beholdere med vand ud til udsætningspladsen, og fra disse etableres en bred slange med påmonteret drikkenipler, som fasankyllingerne kan drikke af. Slangen føres rundt på udsætningspladsen, så fasankyllingerne kan komme til vand mange stedet. Man skal selvfølgelig altid placere de store vandbeholdere så de konstant står i skyggen.
På Raadegaard overtog jeg et godt vandingssystem, som jeg brugte i rigtig mange år med stor succes. Det var et hjemmelavet system som virkede efter hensigten, og virkede også ved store vandbeholdere som via en vandslange var forbundet til et pvc rør, som var stoppet med et endestykke i begge ender. Der var, som man kan se på billedet, skåret en langsgående åbning i pvc røret, så fasankyllingerne kunne komme til vandet. I det ene endestykke var indsat en flyder, som stoppede for vandtilførslen, når der var nok vand i vandtruget.
Man skal sørge for at selve vandbeholderen står højere end vandtruget, vandslangens- og flyderens placering, da det er denne højdeforskel, som driver vandet frem.
Opbevaring af vand i store vandtanke kan være grobund for bakterier i vandet, hvorfor skal man tilsætte et desinfektionsmiddel for at undgå en bakterieopformering i drikkevandet. Virkon-S kan bruges i drikkevandet, såfremt vandtanken tømmes rimeligt hurtigt, da Virkon-S oxideres meget let og derved taber effekt.
Citronsyre er også en mulighed, da det udover at rengøre og desinficere til en vis grad sænker pH-værdien, hvilket nedsætter risikoen for diarre.
Hvis man er tilhænger af klor, bør man købe Natriumhypoklorit (NaOCI), ligesom man kan lære af campingfolket, hvordan de holder deres vand rent, da de også opbevarer vand i beholdere.
Uanset hvilken metode man vælger at vande sin fugle på, skal man huske på, at fasankyllingerne under ingen omstændigheder må løbe tør for frisk vand på udsætningspladsen.
Har man mulighed for, at der i den engelske voliere er et vandhul som fasankyllingerne kan drikke af, er det selvfølgelig godt til senere på året, men dette betyder ikke at der ikke skal være frisk vandforsyning på en eller anden måde til fasankyllingerne i starten efter de er sluppet ud i den engelske voliere. Når man senere ser at der ikke bliver drukket vand fra de “kunstige” vandforsyninger, kan man begynde at overveje at droppe disse.