Listen over vira, som kan fremkalde sygdom, er næsten uendelig lang, og kun få skal omtales her.
Virusinfektioner af forskellig art kan give en række selvstændige sygdomsbilleder, eller de kan indgå i sygdom sammen med andre agens (bakterier, mycoplasma m.m.). Da det kliniske billede ved mange virusinfektioner ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, vil det imidlertid føre for vidt at remse de enkelte infektioner op, hvorfor kun de vigtigste gennemgås.
Den endelige diagnose af virusinfektioner, er altid en laboratoriediagnose, og det er vigtigt at erindre at virus ikke er en levende organisme, på linje med bakterier og en lang række andre smitsomme organismer.
Virus kan derfor ikke formere sig uden for værtsdyret, og som bekendt kan virusinfektioner ikke behandles.
For alle sygdomme, som skyldes virus, er det derfor af yderste vigtighed at opdrætteren gennem indgående kendskab til sygdommene, god hygiejne og ikke mindst til rengøring og desinfektion, konstant og hele sæsonen igennem, holder en høj standart i produktionen, så virus ikke kan finde vej ind i opdrættet.
Ved virusinfektioner er det altså ekstra vigtigt at hindre videre spredning af smitten samt at styrke fuglenes generelle modstandskraft mest muligt.
Da en række virusinfektioner ofte kompliceres af bakterielle følgeinfektioner, vil dyrlægen hyppigt vælge, at det i disse tilfælde er følgeinfektioner og ikke virusinfektionen der behandles. Når der f.eks. ved udbrud af Rotavirus ordineres antibiotika, og der tilsyneladende ses en effekt af en sådan behandling, er det fordi følgeinfektionen bekæmpes, og IKKE fordi der er mindre virus som følge af behandlingen.
Antibiotikabehandling i forbindelse med virusinfektioner kan derfor aldrig stå alene. Den skal altid følges af andre tiltag (som elektrolytbehandling, probiotika, vitaminer osv. Se de enkelte sygdomme).