Skip to main content

Vinterfodring

Når man har udsat fasaner på reviret, er man selvfølgelig forpligtet til at fortsætte fodringen gennem hele vinteren. Det burde ikke være nødvendigt at nævne, men de udsatte fasaner er afhængige af vores fodring – også selvom jagttiden på fasanerne er slut.

Vigtigheden af fodringen gennem vinteren er ingen nyhed, men ikke alle er bekendt med, at fodringen bør fortsætte gennem hele fasanens “forårsfedningsperiode”, som strækker sig fra årsskiftet og minimum tre måneder frem. I denne periode skal fasanhønen nå op på sin idealvægt og have fyldt sine fedtdepoter, så hun er klar til den forestående og energikrævende æglægnings- og rugeperiode.

Ny viden dokumenterer desværre, at den vintersæd, der i disse år står på de danske marker, og som fasanerne æder i forårsmånederne, har et så lavt indhold af protein, at det ikke er tilstrækkeligt til, at fasanhønen kan opnå den optimale forårsfedning. Dette understreger vigtigheden af en fortsat fodring med proteinrigt foder gennem vinteren og foråret.

Fodring af fasaner efter jagttidens ophør kan foregå på flere måder:

  • Daglige køreture på reviret, hvor man bredfodrer med maskine eller manuelt.

  • Opsætning af foderpladser på reviret i form af “halvtage” eller andre mindre overdækninger, som beskytter det udlagte foder mod regn og sne.

  • Opsætning af fodertønder på reviret.

De færreste har de tidsmæssige ressourcer, som en daglig foderrunde på reviret kræver, og da fodring under “halvtage” også kræver jævnlige eftersyn, er fodring via fodertønder den mest foretrukne løsning.

I den forbindelse er det vigtigt, at man prioriterer placeringen af fodertønderne langt højere end antallet, da det ikke nytter noget at placere fyldte fodertønder rundt omkring på reviret, hvor fasanerne ikke opholder sig.

Fodringen skal som nævnt etableres de steder, hvor fasanerne ynder at opholde sig gennem vinteren og foråret, hvilket ikke altid er på udsætningspladserne eller i de etablerede såter på reviret.

Man kan ved selvsyn konstatere, hvor fasanerne vælger at opholde sig. Det vil primært være i områder tæt ved gode nattesæder, tæt underskov samt steder med god dækning mod ugunstigt vind og vejr. Fasanerne har efter udsætningen stiftet bekendtskab med både to- og firbenede prædatorer, hvilket betyder, at de foretrækker områder, hvor de hurtigt kan komme i skjul. De tætte områder giver desuden læ, og alle ved, at fasaner skyr vinden – ikke mindst om vinteren.

Til fodring via fodertønder kan man benytte den simple model på tre ben med en spiralfjeder eller lignende i bunden. Man kan selv bygge disse fodertønder, eller man kan vælge at købe dem færdige. De fungerer ved, at fasanerne pirker til spiralfjederen, hvorved hvede eller majs drysser ned på jorden. Der kan bruges foderspiraler med større eller mindre mellemrum i fjederen, afhængigt af om man vil fodre med majs eller hvede.

Når man vinter- og forårsfodrer sine fasaner, er der fem ting, man skal være særlig opmærksom på:

  1. Bruges fodertønder med en foderspiral, skal foderspiralen placeres over jorden i en højde på ca. 30 cm, så fasanerne kan nå den. Hvis man også vil fodre agerhønsene, skal foderspiralen placeres tættere på jorden, ca. 20 cm.

  2. Placer fodertønderne på reviret, hvor fasanerne færdes dagligt, dvs. i levende hegn, remisser, tætte områder, moseområder m.m.

  3. Sørg for, at der hele tiden er tilstrækkeligt med foder, som giver fasanerne den nødvendige mængde protein, calcium, fosfor, vitaminer og mineraler, suppleret med kalkskaller op til æglægningen m.m.

  4. Når man nærmer sig forårsmånederne, er det vigtigt, at man udvider fødemulighederne for fasanerne. Det betyder, at man skal etablere flere foderpladser på reviret. Årsagen er, at fasankokkene om foråret bliver territoriehævdende og ikke tillader andre fasankokke inden for deres territorium. Står der en fodertønde på dette territorium, vil kokken gøre alt for at forhindre andre fasankokke i at komme til fodertønden.

  5. Sørg for, at der ved al fodring af hønsefugle altid er adgang til kråseflint.

Der findes også andre typer foderautomater, som fungerer udmærket. Endelig skal vi ikke glemme den automatiske fodermaskine, også kaldet en “Game Feeder”, som ved hjælp af batteridrift og en mindre motor kan sprede foderet på bestemte tidspunkter af dagen.

Uanset hvilken form for mere eller mindre automatisk fodring af fasanerne på reviret man har etableret, kan man ikke slippe for jævnligt at kontrollere fodertøndernes funktion samt deres lagerbeholdning.

Ved sne og frost kan spiralfjedrene stoppe til på grund af sne i fjedrene, hvilket forhindrer hveden eller majsen i at løbe ned gennem spiralfjederen.

Alle ved, at batterier og hård frost ikke er den bedste kombination, da batteriers ydeevne reduceres kraftigt i frostvejr. Derfor kan der ved hård frost ske det, at batterierne, som den automatiske fodermaskine er afhængig af, ikke kan levere tilstrækkeligt med strøm til at drive den automatiske fodring.

Man kan selvfølgelig vælge at tilslutte solceller, en større batteriforsyning eller andet, men jo mere afhængig man er af elektronik, desto større er risikoen for, at noget kan svigte. Derfor – keep it simple.

Råvildtet finder hurtigt ud af, at det med snuden kan skubbe til foderspiralen, hvorefter der er fri adgang til foderet. Vil man undgå at fodre råvildtet på denne måde, er man nødt til at hegne fodertønden ind.

Har man større hjortevildt stående på reviret, kan dyrene så let som ingenting vælte en fodertønde. Derfor kan det i visse tilfælde være nødvendigt at hegne fodertønden ind, hvilket nemt kan gøres ved brug af tidligere nedtaget og kasseret skovhegn.

Et skovhegn er kendetegnet ved, at det har smalle masker i bunden og store masker i toppen. Vend hegnet om, så de store masker kommer tættest på jorden, så hønsefuglene kan komme igennem, og sæt hegnet fast til stolper, som er banket i jorden rundt om fodertønden.

Vær i den forbindelse opmærksom på, at kombinationen af trådhegn og hjortevildt sjældent er god, da specielt dåhjorte har for vane at skubbe til og “lege” med ting med deres gevirer. Det kan ende med, at geviret vikles ind i skovhegnet. Denne risiko kan minimeres ved at erstatte skovhegnet med armeringsnet (maskestørrelse 15 x 15 cm), som kan købes for små penge i ethvert velassorteret byggemarked.

Jeg vil klart anbefale, at man opsætter et godt MMS-kamera ved fodertønden eller foderpladsen, hvilket til enhver tid kan give et billede af, hvad der sker ved og omkring foderpladsen.

Vigtigheden af en fortsat fodring af fasanerne gennem vinter- og forårsmånederne har aldrig været større end i disse år, da nutidens efterhånden udpinte landbrugsjorde, bl.a. på grund af en stramning i tilførslen af kvælstofgødning til kornafgrøder, har et betydeligt lavere indhold af protein end tidligere.

I England og Tyskland har hveden et proteinindhold på ca. 11-12 %, mens vi i Danmark i høståret 2014 havde reduceret proteinindholdet i hveden til et gennemsnit på kun 8,5 %. Nogle steder i Danmark fandtes endda partier af hvede, hvor proteinindholdet lå helt nede på 6,5 %.

I kapitlerne Kvalitetsfodring af fasaner og Forårsfedningen kan du læse, hvorfor det er vigtigt, at fasanerne har adgang til tilskudsfoder i forårsmånederne.